Referat fra arkitektur- og teknikgruppemøde onsdag den 21/11 1996

Tilstede: Kenneth Karlsen, Lone Samuelsson, Olaf Dejgaard, Anne Jacobsen, Allan Dukat, Jørn Erik Nielsen, Inger Foldager (referent).

Prøvehus (Oplæg v. Allan)

Sidste gang nævnte Tobias, at det vil være meget dumt ikke at bygge et prøvehus, for at afprøve alle bygningsdele i sammenhæng. Dermed ville det egentlige byggeri derefter kunne opføres billigere og hurtigere med erfaringerne fra prøvehuset. På det grundlag mener Allan vi skal bygge et prøvehus, idet prøvehuset er vigtigere end tidsplanen.

Kenneth foreslår at spørge arkitekterne om aspekter af det at bygge prøvehus (gevinst i form af erfaringer, tid, økonomi ….. andre ting ? - Hvad hvis tidsplanen skrider af andre årsager, er et prøvehus så en mulighed ? )

Lone: I så fald må findes en holdbar økonomisk løsning til finansiering

Vask og tørring (Oplæg v Kenneth & Rikke)

Et regnestykke for energiforbruget viser, at elforbruget ved tørring i centrifuge + tørretumbler vil give et elforbrug 10 gange større end vha. centrifuge + vaskesnor. Konklusionen er at det er uacceptabelt at basere tøjtørring på tørretumbling.

Lone: Tørretumbler til dyner + soveposer og lign. Og gøre det DYRT at bruge tørretumbler

Derefter blev det diskuteret om det ikke var at friste folk over evne. Hvorvidt børnenes overtøj kan tørres inde i huset.

Desuden kom diskussionen til at handle om hvorvidt der skal være centralt vaskeri eller vaskeri i hver bogruppe :

Et spørgsmål om holdninger. Nærhedsprincip.

En økonomisk forskel pga. forskelle i regnvandsanlæg og installationer - hvor stor ?

Resultatet blev, at ALLE spørger til deres bogruppemøde om holdninger til placering, så vi får en pejling af meninger i de kommende bogrupper.

Desuden vælger vi i første omgang løsningen med centrifuge + tørresnor. Hvis det efter indflytning viser sig, at være et stort problem, kan diskussionen genoptages.

Energiforbrug i driftsfase: Kenneth ville gøre opmærksom på at det er vigtigt med oplysning om energirigtige vaner og havde nævnt eksempler på energibesparelser.

Økobo er ikke en ø!: Sidst sagde vi, at når vi har vindmølle er det oplagt at vælge elkomfur fremfor gas. Det er ikke rigtigt, idet vi ikke kun bruger el, når det blæser, men bruger kulkraftværkerne som backup. Derfor er det forkert bare at bruge løs af el. Desuden er gaskomfurer mere effektive pga. god regulering. Kenneth nævner forsøg med isolerede gryder med indbygget varmelegeme. Vi er nødt til at vide mere, før vi beslutter noget.

Telefon/TV/PC net

Vi vælger at tage dette punkt op næste gang da vi har en række spørgsmål:

Skal der tvungen tilslutning til fjernsyn / div. kabler

Hvad betydning har det om vi vælger kollektiv eller individuel tilslutning

Hvad betydning har det om vi vælger fælles anlæg (antenne + parabol) - kan det være med individuel tilslutning (betalingsprincipper ?)

Sikkerhed mht. privat eget central ? Og plads i telefonbog ?

Egen server til internet ?

Internet via telefonnet ?

Ellers er vi enige om, det lyder som en god idé med privat eget central af ht. økonomi. Desuden er det måske for tidligt at beslutte noget endeligt, idet situationen kan ændre sig frem til næste år.

Teknisk miljøovervågningsgruppe

Kenneths idé er at oprette en gruppe, der følger byggeriet i bygge + driftsfase og laver miljøregnskab. Det er vigtigt det er beboerne der gør det. Indtil videre går Allan, Kenneth, Steen (?) og Inger ind i dette.

Allan: Kan også fx. være en energisammenligning for træ

Olaf: Generelt: Hvordan findes medlemmer med viden om forskellige ting ( koordineringsmøde

Trekronerplan

Kommentarer til Trekronerplanen fra Roskilde kommune skal afleveres inden 16. december. Jette er i gang med det, så vi tager det op på næste møde.

Komposttoiletter

Jette, Lotte og Inger har været i Århus til Anneke Studsgaards fremlæggelse af speciale om komposttoiletter. Hendes resultater viser, at der sker en væsentlig reduktion af smitsomme stoffer under processen i kompostbeholderen under toilettet.

En række kommentarer:

Rengøring ?

Luftskifte: Nødvendigt at kontrollere, hvor meget luft fra huset der ledes ud via toilettet.

Trækgener ?

Lugtgener ved efterkompostering ?

Aspekter af etagebyggeri

Mulighed for løsning med en lem i vindfanget

Betydning af omrøring i kompostbeholderen ?

Der er mulighed for, at Anneke kommer til et af vores møder inden for de næste ugers tid, desuden har Ann planer om, at vi alle skal på tur til Hjortshøj i Januar. Der vil vi kunne få svar på mange spørgsmål.

Næste møde: den 4. december kl. 18oo i Baggesensgade

Skal videre til arkitekter

Skal videre til ingeniører

A961121.DOC 3/2