Referat af arkitektur- og teknikgruppemøde d. 11/2-97.

Til stede: Olaf Dejgaard, Annie Nielsson, Jette Hagensen, Steen Solvang Jensen, Lotte Pfeiffer, Lone Samuelsson, Inger Foldager og Lars Levin-Jensen (referent).

0) Runde

Jette: - Grundvandsseminar i Roskilde d. 9. marts. Lars deltager og han melder ialt to personer til.
- Har en liste over dem, som gerne vil bo i nærheden når vi er færdige, altså folk med alternative projekter.
- Har fået en 'Huskeliste for økologisk byggeri', som hun vil prøve at overføre til os.
- Har sammen med Ingeniørerne Cenergia lavet udkast til ansøgning til kommunen om diverse løsninger.
- Vores foreløbige ansøgning om forsøgsbyggeristatus er blevet godt modtaget af SBI/Boligministeriet. Der skal laves konkret ansøgning nu.

Lone: - Uddelte forslag til lokalplan, som er sendt til kommunen. Det er flot arbejde! Det er nu spændende at se hvad det har kostet at få lavet lokalplanen. Der kan eventuelt komme mindre kommentarer fra os på nuværende tidspunkt.
- Boligselskab AB99: Det er ved at falde på plads, og det ser ud til at der i store træk bliver taget hensyn til de løsninger vi har lagt os fast på. Boligselskabet skal en tur ud og se på komposttoiletter, dels til Naturskolen i Roskilde, dels til Hjortshøj.

Steen: - Per Vølund har lavet oplæg om Stirlingmotorer. Steen og Per var ude for at snakke med Cenergia. Steen og Per laver oplæg til næste gang om økonomi osv. Der laves evt. tur til DTU for at se en Stirlingmotor.
- Har været på generalforsamling for Grønne Familier i Roskilde. Uddelte materiale om dem.
- Steen har fået NOAHs rapport om økologisk råderum. Den er interessant at se i, men mest som baggrundslæsning. Man bør nok på et tidspunkt lave et miljøregnskab. Steen vil lave et oplæg til senere diskussion.

Olaf: Gården ser ud til at være i mindre god stand. Det skal indgå i overvejelserne ved køb af alternativ gård. Han mener der skal bruges nogen kræfter på renovering.

Inger: Har kontakt til vinduesfirma, som kan levere økologiske vinduer.

Lotte: Lovede at lave oplæg om vaskerier og tørrepladser. Støtter sig til Kenneth, som evt. har lavet noget allerede. Lone og Olaf vil gerne være med, om ikke andet så som moralske støtter?!

1) Anvendelse af gården

Steen har sammenskrevet oplæg fra grupperne om anvendelsen af gården på weekendturen i januar. Konklusionen på det er, at alle de ting der på det tidspunkt kom op kan være på gården.

Vi diskuterede, om man skal indregne totalrenovering af gården på nuværende tidspunkt, eller man skal satse på istandsættelse over længere tid senere. Konklusionen blev, at man allerførst skal prøve at få et overblik over behovet for istandsættelse af de enkelte bygninger på gården.

Man besluttede at tage udgangspunkt i oplæggets aktiviteter. Dette er stadig en ønskeliste.Steen gennemgik oplægget og fortalte hvordan tingene var tænkt at hænge sammen. Kommentarer til senere: maleværksted skal ligge i stald syd, indkøbsforening/butik bør ligge tæt ved café. Placeringen af vaskerum og tørreplads er stadig ikke afklaret.

Der var enighed om, at bygningerne skal bringes op i en stand, så situationen er stabiliseret, og så der senere kan ske den endelige istandsættelse og ibrugtagning. ('Grundistandsættelse'). Vi blev enige om følgende kvalitetsmål for de enkelte bygninger:

Stuehus: Fuld istandsættelse, skal kunne opvarmes, ny etageadskillelse, ikke nødvendigvis nyt tag, vådrum og evt. masseovn.
Stald øst: Afhænger af institutionens behov.
Stald syd: Taget skal laves tæt, etageadskillelse stabiliseres, den vestlige ende skal kunne opvarmes.
Stald vest: Den sydlige del skal kunne opvarmes, uklart hvad stand den nordlige ende er i.
Laden, løsning 1: Taget laves tæt, ydervægge sikres, evt. alves vinduer.
Laden, løsning 2: som 1, men med isolering, loft, gulv og evt. ventilation.

Disse kvalitetsmål skal indgå i en vurdering, så vi kan få en realistisk pris for istandsættelsen.

2) Materialevalg

Dette er en opsamling på status for vores valg af materialer:

Isolering: Der er nogle problemer med papirisolering, som vi hidtil har lagt os fast på. Det kan falde sammen og der kan opstå kuldebroer, som igen fører til højere varmeudgifter og evt. bygningsskader. Problemet afhænger bl.a. af udførelsen og udføreren. Vi skal revurdere vores valg: Følgende ting skal der tages hensyn til: totaløkonomi, totaløkologi, tidsperspektiv, arbejdsmiljø.
Inger lovede at undersøge. Inddrager den totale løsning, da det også betyder noget for den samlede konstruktion. (gipsplader, dampspærre, brandsikring).

Træbeklædning: Vi har endnu ikke valgt træsort. Der er nogle specielle krav til bl.a. lærk, at det skal lagres i op til tre år. Boligselskabet vil helst have tuja, da det har lave vedligeholdelsesomkostninger.
Der skal laves en prioritering. Vi blev enige om at fastholde den tidligere prioritering med at det skal være så lokalt som muligt. Dermed skal der satses på lærk, gran eller tuja (hvis der er nok).
Der var forslag om at sætte det bedste kvalitet træ på sydfacaderne og det dårligere mod nord, altså forskellige træsorter. Dette er fordi vejrliget tager forskelligt på træet afhængigt af orienteringen/lysindfaldet.

Etageadskillelserne: Fl. Abrahamsson rejste tvivl om vi kunne klare os i forhold til lyddæmpningskravene uden at bruge beton. Det mener Arkitekterne godt man kan. Der var spørgsmål om man kan forestille sig gulvvarme som en realistisk mulighed i denne konstruktion.

Vådrum: Boligselskabet har sanktioneret badeværelser i trækonstruktionen pga. dårlige erfaringer med tæthed osv. Arkitekterne har nogle tanker om moduler i beton, også i rækkehusene, hvor der kun er badeværelse på 1. sal. Vi skal spørge arkitekterne om det vil være muligt at placere nogle af badeværelserne i stuen, for de rækkehuse der vil.

Tag: Skal det kunne varieres? Arkitekterne foreslår genbrugstegl, hvor man evt. sætter forskellige slags på de forskellige boliggrupper. Er det lige så sikkert at bruge genbrugstegl som nyt tegl?
Hvordan vil det se ud at noget er i metal og andet i tegl (evt. sparerunde i lejergrupperne).
Olaf mente ikke det var så smart med den tagafslutning og metalskorstene arkitekterne arbejder med. Der var dog modargumenter i forsamlingen. Dette tages op med arkitekterne.
Man skal tage hensyn til sammenhængen mellem solfangere og det tagmateriale der bliver valgt. Specielt sammensætningen af farver (tegl <---> sort solfanger).

Vinduer: Hvad er det for nogen der er tanker om. Arkitekterne må spørges. Det er vigtigt med meget lys ind i boligerne.

3) Vindmøller

Skal de være en del af byggesummen eller skal de etableres som andelsmøller senere?

Efter en kort diskussion, hvor det kom frem at der er massere af vindmølleområder i nærheden, blev det besluttet, at vindmøller ikke skal indgå i byggesummen. De kan med fordel etableres senere.

4) Gråt spildevandsløsninger

Der har været møde med amtet. Cenergia har sammen med Kenneth og Lars lavet oplæg. Hovedpunkterne er vandbesparelser og bundfældning, sandfilter og nedsivning til grundvand.

Amtet er positive over for disse løsninger, men det afhænger om jordbunden er egnet til nedsivning. Hvis ikke skal der udledes til det lokale vandløb; en løsning som er mindre økologisk acceptabel. Den bedste løsning er at nedsive spildevandet efter rensning. Bundfældningsslammet kan komposteres.
Inger lovede at undersøge pris mm. for jordbundsundersøgelser. Her skal måske samtidig undersøges for eventuelle funderingsproblemer.

5) Evt.

Intet refererbart

Punkter vi ikke nåede og andet til næste møde:

Biler og parkering

Stirlingmotorer

Vaskerier og tørrepladser

Næste møde tirsdag d. 25/2 kl. 18.00 i Baggesensgade 22, st.

??