Til stede: Kenneth Karlsson, Lotte Pfeiffer, Olaf Deigaard, Inger Foldager, Steen Solvang Jensen, Jette Hagensen, Lone Samuelsson, Per Vølund, Lars Levin-Jensen.(referent)

Dagsorden udsendt af Steen med bilag: Runde, Energibesparende foranstaltninger/installationer, Separations/Komposttoiletter, Flisfyr og Stirlingmotor, Status for Arkitektur og teknikgruppens beslutninger, Sikring af rådgiveres kompetance, Eventuelt.

1) Runde

Inger: - Var til høring om alternativ isolering i juni. Der er nu kommet et oplæg til, hvad pengene skal bruges til. Vi er velkomne til at komme med kommentarer, da det er ude til høring blandt parterne. Oplægget kan ses hos bl.a Inger.

Jette: - Har fået en reklame fra 'Kobberkompagniet'. De slår sig op på at være økologiske, men hun tvivler lidt på det. Reklamen kan fås hos Jette snarest da den ellers ryger ud (til genbrug?)
- Har fået 'Vejledning for grøn jobpulje', bl.a. til at fremme beskæftigelseselementet i miljøtiltag. Det er eventuelt relevant for os.
- Har fået brochurer om indretning af mindre storkøkkener. Det kan bruges når vi skal diskutere indretning af vores fælleskøkkener.
- Ove Boh Larsen fra KAB ringede og spurgte om vi var interesserede i at deltage som en del af et diskussionspanel om Agenda 21 og ressource/energibesparelser. De skal holde et seminar for KABs ejendommes beboerrepræsentanter. Hvis man vil deltage skal man snakke med Jette. Det er enten 5/10 eller 6/10.
- Vi har nu fået at vide, at vi har fået afslag på vores EU ansøgning i Lifeprogrammet. Vi brugte i sin tid 26.000 kr på denne ansøgning, som Cenergia stod for. Cenergia mener ikke den er helt død endnu, så de masserer stadig systemet.

Per: Havde set artikel om statsgaranti til forsøgsbyggeri, og spurgte om vi var opmærksomme på det. Det er vi!

Lars: Havde fået indbydelse til seminar om 'Miljøomstilling i Albertslund' d. 25/9. Han har indbydelse, hvis der er interesserede.

2) Energibesparende foranstaltninger/installationer

Steen har lavet oplæg, som har været sendt ud. Godt arbejde! Det kan eventuelt bruges som basis for ansøgning til elsparefonden.

Der blev diskuteret, hvad vi skal søge til. Det blev besluttet, at vi skal søge til etablering og til afrapportering. Steen vil gå videre med formulering af selve ansøgningen, når retningslinier for brug af fondens penge foreligger. Kenneth er med på at lave ansøgningen. Når denne er formuleret færdig må den komme op i ark. og teknikgruppen igen.

I ansøgningen skal lægges vægt på, at man ved afrapporteringen har haft en veldefineret gruppe at måle på, som er bredt sammensat økonomisk, aldersmæssigt, osv. Vi skal også sørge for at se både på økonomien og økologien.

Lone gjorde opmærksom på, at vi lige skal koordinere ansøgningen med de tal vi har givet til boligministeren.

3) Separations/Komposttoiletter

Steen har lavet oplæg, som har været sendt ud. Han stiller spørgsmål ved det smarte i komposttoiletter og mener man lige så godt kan vælge vandskyllende separationstoiletter set ud fra både den økologiske og økonomiske synsvinkel. Oplægget er kontroversielt, da det stiller spørgsmål ved noget som har været kernen i projektet helt fra starten.

Steen fremlagde sine synspunkter: 1) Der er ingen miljømæssige fordele i kompost frem for vandskyl når der er urinseparation. 2) Kompost er svær at styre, og det skal virke for alle. 3) Der er ikke ret mange praktiske eksempler andre steder, hvor det virker. 4) Komposttoiletløsningen er dyrere pga. kældrene og kompostbeholderne. Han har diskuteret det med sekretæren fra Økologisk Jordbrug, som mere forestillede sig en praktisk løsning med afhentning af kompost a la renovationsafhentning.

Olaf sagde, at han også havde haft nogle af de samme overvejelser, bl.a. pga. den manglende positive erfaring andre steder fra.

Herefter startede en heftig diskussion, hvor antagelserne i oplægget blev angrebet:

- Der var kommentarer til mængden af vand, idet de angivne 6 liter betyder mere når vi i forvejen bruger meget mindre vand. Desuden vil der også blive brugt skyl til papir efter tisseture (for dem der tørrer sig bagefter, her var der også plads til en lille kønskamp).

- Strømforbruget er ikke nødvendigvis en merudgift, da der ellers skal være en anden form for ventilation i boligen.

- Der kan være et problem omkring behandling af slam og ekstra krav til rensning af spildevand, da vi ligger på 'særligt grundvandsfølsomt område'. Vil der være lugt fra slambede til behandling af septictank-slammet?

- Der var også kritik af, at man forbrød sig mod nogle økologiske principper med at undgå at blande affald med noget ikke affald for derefter at bruge ressourcer på at skille dem igen.

- Man bør også se på det sociale og fællesskabsdannende i hele projektet, og der er kompostløsningen en større del.

Steen forklarede, at det overordnede for ham var, at det lader til at det er svært at få dem til at fungere ordentligt.

Man besluttede at der bør indhentes følgende oplysninger før diskussionen går videre:

- Der bør laves en undersøgelse af konsekvensen for rensningsanlægget og hvordan behandlingen af slammet skal foregå. Der skal også undersøges om vi skal have speciel tilladelse til udledning af spildevandet.

- Der bør undersøges økonomi og energiforbrug ved genbrug af spildevand til skyl af toilet, og hvad der kræves af ekstra tilladelser til dette.

Der bør laves endnu en undersøgelse af erfaringer med komposttoiletter, for at få et mere nuanceret billede af om de virker.

Steen og Olaf (eventuelt assisteret af Jette og Inger) laver oplæg til afklaring af disse spørgsmål.

Processen bliver, at vi får afklaret de tekniske ting, og ved indstilling om at det bliver vandskyllende separationstoiletter, skal det op på et fællesmøde, som en grundlæggende ændring af projektet.

Herefter var der pause, men Jytte Abildstrøm kom forbi og genåbnede diskussionen delvist. Ifølge hende kan det udmærket lade sig gøre at få 100 komposttoiletter til at fungere, hvis der blot er en ekspertgruppe, som tager sig af opsamling af erfaring og inspektion af toiletterne hvert kvartal. Hun har kontakt med en svensk komposttoilet-ekspert, som hun mener vi skal snakke med. Jette tager sig af den første kontakt.

4) Flisfyr og Stirlingmotor

Steen og Per har lavet oplæg, som har været sendt ud. Oplæggene blev lavet efter supplerende spørgsmål fra bl.a. kommunen, og konklusionerne skal således bruges når vi konkret skal søge om tilladelserne.

Følgende spørgsmål blev bragt op:

a) Skal det være et træpille- eller et flisfyr? Et flisfyr kan bruges til begge dele, hvilket ikke er tilfældet for pillefyret; dette har betydning for forsyningssikkerhed og priser. Der kræves mindre mængder træpiller end flis for den samme varmemængde. Der er færre problemer med fremføringssystemerne ved træpiller. Pillerne er dyrere.
Konklusionen blev, at vi indtil videre går ind for flisfyret.

b) Askeudbringning. Ikke så meget et spørgsmål men mere et argument til ovenstående, idet man kan lave aftaler med flisleverandørerne (skovejerne) om returnering og udbringning af aske i skoven. Dette kan ikke lade sig gøre for træpiller, da de leveres af savværker, som ikke kan bruge asken til noget.

c) Backup i tilfælde af nedbrud. Her var der flere nye spørgsmål, som man skal have afklaret: Hvad har man andre steder, fx i Hjortshøj? Hvad er alternativet til oliefyr eller elpatroner? Hvad er boligselskabets holdning?

Der var i oplægget sat spørgsmål ved om Cenergias udregning af vores varmebehov var rigtigt. Kenneth har regnet efter, og det ser rigtigt ud som Cenergia har lavet det.

5) Status for Arkitektur og teknikgruppens beslutninger

Det er lidt uklart hvad der er besluttet inden for de forskellige genrer i løbet af tiden. Der bør derfor laves et katalog over vores diskussioner. Lars lovede at prøve at lave dette ved at gennemgå gamle referater. Som skabelon bruges oplæg fra Informationsgruppen (Lone) om de forskellige emner projektet indeholder.

6) Sikring af rådgiveres kompetance

Steen spurgte, hvorfor vi ikke ser så meget til arbejde lavet af arkitekter og ingeniører. Der blev svaret, at de ikke laver noget arbejde så længe vi ikke har aftalt at vi kan betale noget. Vi kan derfor ikke forlange noget af dem, andet end flinke tjenester.

Steen spurgte desuden til, hvordan vi sikrer os at vi får lavet tingene ordentligt inden for de områder, hvor vores rådgivere ikke er eksperter (fx spildevand). Lars mente man kan hælde sig op ad rådgiveransvaret, mens Lone mente dette var naivt, når man ser tilbage på alle de sager der anlægges mod rådgivere.

Konklusionen blev, at vi må gå ind og kræve, at de er dækket ind på alle områder, når vi laver aftale med dem. Det kan gøres ved at de inddrager andre rådgivere i ensemblet.

7) Eventuelt

Intet.

Næste møde mandag d. 15. september kl. 18 i Baggesensgade 22, st.

Derefter 1/10, 15/10, 29/10, 12/11