Der har nu været afholdt tre møder med rådgiverne for at aflevere den viden og det materiale vi i tidens løb har oparbejdet om de økologiske løsninger: Komposttoiletter, Energi, spildevand og ventilation, samt Konstruktioner.

Udgangspunktet er at få kortlagt de to løsninger; de individuelle komposttoiletter eller en form for fælles løsning. Den første vil være en langtidskomposteringsbeholder med urinseparation, som Økokomperen. Den anden skal beregnes som en nødløsning, som kan etableres hvis alt går galt med den første løsning, og man skal derfor nu vide hvad denne ekstra udgift vil være.

Der skal afklares hvor stor og god kælderen behøver at være, ventilationsbehovet, tilladelser fra kommunen.

På mødet havde der været en konstruktiv dialog med udgangspunkt i vores materiale og arbejde.

Spildevand: Det lader til at være bedst med et stort sandfilter i stedet for fem mindre. De små vil være dyre og dårlige. Der er derfor krav til at der skal være et stort areal, evt. nede langs med bækken. Det skal afklares om anlægget må ligge på forpagtet jord. Arealkravet er 5m2/Personækvivalent, dvs. et areal svarende til 20x40m. Cenergia regner med at de skal have nogle eksterne til at beregne vanddelen, evt. Planenergi.

Energi: Der undersøges forskellige backupsystemer i tilfælde af nedbrud, bl.a. olie eller el. Solfangeranlægget overvejes om skal være centralt eller decentralt. Gulvvarme overvejes, da det kan være dyrt. Der skal også findes den nøjagtige placering af flisfyret, så der kan komme leverancer af flis uden af genere for meget.

Ventilation: Rådgiverne er mest for mekanisk ventilation og varmeveksler. Naturlig ventilation undersøges dog også. Der undersøges også hvor meget der skal ventileres gennem komposttoiletterne og om hvordan man styrer udtørringen af komposten.

Der skal tænkes meget på brandkrav specielt i lejlighederne, som skal kunne holde til 60min. brand mod rækkehusenes 30min. (myndighedskrav). Lersten produktion blev diskuteret, og der skal undersøges hvor tidligt produktionen kan starte og hvor jorden skal komme fra i den rigtige mængde. Hvis jordsten ikke kan lade sig gøre kan man overveje ubrændte mursten fra teglværk. Ståhøjden i husene planlægges til 2,3m til undersiden af bjælkerne i stueetagen. I rækkehuse vil der være 20cm højere mellem bjælkerne. Tagkonstruktionen med saksespær giver ca. 1,2m ekstra højde midt i huset. Til konstruktioner kan overvejes konstruktionstræ (hele bjælker) eller limtræ. Eventuelt bruges runde søjler. For at vurdere eventuelle funderingsproblemer bør der allerede nu frigøres penge til jordbundsundersøgelser.

Der udestår endnu et møde med rådgiverne om materialer og affald. De skal aflevere rapport inden jul.

Gruppen har nu arbejdet i lang tid med at definere og fastlægge de økologiske løsninger for vores bebyggelse, og dette arbejde er nu for det meste overgivet til rådgiverne. Det er derfor relevant nu at diskutere, hvad gruppens rolle i den kommende tid kan blive. Vil vi have noget at sige som gruppe i de kommende faser, eller er det helt overgivet til bygherrerne, dvs. ejere, andelshavere og boligselskabet. Hvem sikrer de overordnede fælles økologiske mål mod den måske snævertsynede interesse hos den enkelte bygherre?

Steen sagde, at vi ikke helt har spillet kortene af hånden, og at vi i hvert fald skal have lov til at se rapporten, som rådgiverne afleverer før den går videre ud i verden. Der udestår også noget om udenomsarealerne og affald.

Der var enighed om, at det ville være godt at deltage i rådgivernes arbejde løbende. Det er ikke for at kontrollere, men for at få stillet vores nysgerrighed og interesse. Umiddelbart har rådgiverne indtil videre været meget åbne over for vores indflydelse. Det kunne derfor være godt at fortsætte de kontaktgrupper der nu har haft møder med rådgiverne.

Vores arbejde vil derfor dreje sig om at have en dialog med rådgiverne.

Konklusionen blev, at der stadig er en berettigelse i at gruppen fortsætter, hvis der ellers kan skabes et samspil med rådgiverne. Hvis dette ikke kan stables på benene er der ikke meget idé i at fortsætte arkitektur- og teknikmøderne.

Dette skal diskuteres igen på et senere tidspunkt, når vi er mere oplyste om rådgivernes, forretningsførerens og boligselskabets holdning.

Kommunen har, efter flere indsigelser til ændringen af kommuneplanen for Trekronerområdet, ændret på placeringen af parkvejen, som går fra stationen forbi vores bebyggelse. Vejen vil i stedet for at gå mellem søerne nu slå et sving vest om disse. Dette giver os noget mere plads mod vest ved senior- og ungdomsgrupperne. Dette kan dog ikke umiddelbart inddrages i bebyggelsen, da lokalplanen ikke dækker dette område. Vi kan derfor diskutere hvad vores holdning til anvendelsen af området er på længere sigt.

Følgende ideer kom på bordet, men de må diskuteres senere: En børneinstitution, bogrupper af vores slags, en anden økologisk bebyggelse.

Det er vigtigt at de boliger der evt. kommer til at ligge på området passer ind i vores bebyggelses stil og funktion. Det behøver ikke nødvendigvis at være en del af vores projekt. Der var bekymring om, at hvis det blev nogle nye bogrupper, at hele bebyggelsen ville blive for stor og at det overordnede fællesskab ville lide under dette.

Måske skal vi melde ud, at vi vil arbejde for at udvide vores projekt. Dermed kan man markere overfor kommunen, at vi er interesserede og dermed være med til at holde evt. 'fjendtlige' projekter væk. Dem der evt. skal komme skal være økologiske boliger af vores 'lavteknologiske' type.

Inger havde lavet et oplæg om håndtering af affald i bebyggelsen, hvor der bl.a er en beskrivelse af affaldshåndteringen i Hyldespjældet i Albertslund og Blåkildegård i Tåstrup. I oplægget er desuden lavet et skema med angivelse af hvordan de forskellige former for affald skal håndteres, men der mangler at blive udfyldt en del af felterne. Desuden mangler der noget organisatorisk om pasning af affaldspladsen; hvem gør det?

Umiddelbart lyder beskrivelsen af Blåkildegård som nogle meget gode ideer.

Vi havde en diskussion af, om affaldspladserne skal placeres ved bogruppernes fælleshuse eller kun ved gården. Konklusionen blev, at det var smartest kun at have det ved gården, da man så undgår besvær med flytning og omladning af affaldet; dette vil kun blive afhentet ved gården, da vi ikke vil have renovationsbilerne rundt i bebyggelsen.

Der var enighed om, at der kan være kompostering ved de enkelte fælleshuse, da det er der det meste grønne affald opstår i forbindelse med fællesspisning. De enkelte boliger må dog gerne have små hjemmekomposteringsbeholdere.

Nogle af tingene vil først blive etableret efter indflytning, fx tøjindsamlingsordning mm.

Det der behøves at afklares nu, er placeringen af affaldspladsen og størrelsen, således at de overordnede planer kan laves:

Affaldsplads ved gården. Ved de enkelte fælleshuse kompostbehandling. Brændbart restaffald samles i fælleshusene og køres op til gården for tømning (affaldsbeholdere med hjul). Resten af affaldet samles kun på gården, og folk skal derfor selv bære det derop. Alt afhentning af affald sker fra gårdens affaldsplads.