Dette drejer sig om det areal som ligger mellem vores bebyggelse og den nye placering af fordelingsvejen. Kommunen vil gerne høre vores ønsker til, hvad man kan tænke sig på dette areal.

Vi snakkede børneinstitution: Hvis det ikke kan lade sig gøre at få institutionen på gården bør den ligge på grunden nord for indkørslen. Dette giver muligheder for eventuelt større institution hvis man vil det. Børnegruppen bør snakke om dette når de mødes.

Hvis der skal være boliger på arealet skal det være i samme genre som Munkesøgårdbebyggelsen. Argumentet er, at det er samme parcel og at det derfor skal være økologisk og med samme synsindtryk. Det bør på en måde udgøre en helhed med vores bebyggelse, uden at det behøver at være ens. Idemæssigt bør det ligne.

Der var en holdning om, at vi måske ikke er interesserede i at få en større bebyggelse, da den så bliver for stor til at man kan kende alle godt nok.

Der planlægges et møde med Roskilde Kommune, hvor processen om grundenes benyttelse bliver sat i gang.

Joachim har fået information om cedertræ, og om at man når man køber træ i de mængder vi skal have kan få op til 40% rabat.

Lars oplyste om de problemer der er omkring træfacader og brand. Arkitekterne arbejder med at undersøge om det overhovedet kan lade sig gøre. Vi afventer rådgivernes rapport (se ovenfor under Runden)

Vi snakkede anvendelsen af gården, specielt om hvor flisfyret og flislageret kan placeres. Der var følgende muligheder:

1. I et nyt hus vest for gården
2. Skære laden igennem for at få plads til flislageret tæt ved vejen. Flisfyr i tilbygningen til laden.
3. Flislager på bagsiden af gården med vej og vendeplads syd for laden. Flisfyr i tilbygningen til laden.
4. Flislager syd for laden og i hjørnet mod andelsgruppen. Flisfyr i tilbygningen til laden.

Der var mest stemning for løsning 4, hvor man ikke ødelægger krogen mellem sydlængen, laden og tilbygningen. Den er en god solkrog. Da denne placering er tæt på andelsgruppen og seniorgruppen bør disse høres. Der vil komme ca. 1 lastbil om ugen i vinterhalvåret og en om måneden i resten af året. Der vil være hegn/plankeværk rundt om flislageret, da det er et 5x8m stort hul der er 2m dybt og med snegle og transportbånd.

Den videre diskussion af gårdens indretning sker på et senere tidspunkt, specielt skal det afklares hvor institutionen skal placeres. Man bør se tilbage på det oplæg om gårdens udnyttelse, der blev lavet sidste forår.

Der blev også diskuteret vaskeri, og det lader til at der ikke er en endelig beslutning på placeringen. Dette skal derfor op i bogrupperne igen. Rådgiverne arbejder indtil videre ud fra placering i bogruppernes fælleshus, men det lød til at der måske var stemning for en placering på gården.

Steen vil gerne arbejde for at den nye godsbane over Sjælland ikke kommer til at gå igennem Roskilde.

Der var diskussion om det var noget vi kunne gå ind for, men stemningen var noget blandet. Der var uenighed om en udvidelse af jernbanen med ekstra spor ville betyde ekstra persontog og om det overhovedet ville kunne høres ekstra ved vores bebyggelse.

Steen undersøger sagen nærmere, og så må vi diskutere det når der er mere information.

Der var en udveksling af ideer om fælleshusindretning, specielt om der skulle være en masseovn i fælleshuset. Der henvises til den tidligere diskussion af dette i arkitektur- og teknikgruppen, hvor der sikkert kan hentes meget inspiration, når bogrupperne skal diskutere emnet.