Referat fra Arkitektur og teknikmøde d. 5. maj 1998

Til stede: Jette Hagensen, Jørn Erik Nielsen, Kenneth Karlsson, Kaj Thingstrup, Lars Levin-Jensen.(referent)

Dagsorden: Runde, Nyt fra styregruppen, Ansøgning til Miljøstyrelsen Tema 1, Thermie ansøgning, Informationsteknologi

1) Runde

Jørn Erik: - Har søgt Roskilde Banks Miljøpris. Summen er 10.000kr.

2) Nyt fra styregruppen

Kenneth bragte nyt fra Styregruppen:

Totalenterprise: Styregruppen ønskede ikke at arbejde videre med Højgård&Schultz. Der var ikke så mange gode argumenter, og tiden er ikke til at undersøge det nærmere.

EU-udbud: Der er endnu ingen afklaring af dette, hverken for rådgiverdelen eller byggedelen. Der er møde med Boligministeriet d. 11/5. Rådgiverne fremsender honoraraftale inden 11/5 således at den i heldigste fald (hvis vi undgår tjenesteydelsesdirektivet) kan underskrives straks efter mødet.

Toiletløsninger: Halvdelen af seniorbogruppen vil gerne have fælles løsning, men konklusionen blev, at der gås videre med de individuelle løsninger og kun dem.

Ansøgninger: Det blev slået fast, at ansøgninger altid skal op og vende i styregruppen i god tid inden de skal afleveres. Anledningen var den ikke eksisterende diskussion af ansøgningen om vandløsninger.

Bygherrerådgiver: Der skal findes en person som kan arbejde 100% for sagen som Styregruppens mand. Der var et par forslag til personer fra Martin Rubow og Knud Foldschack. De to foreslåede personer skal nu til samtale i styregruppen.

Gårdene: Der var kommentarer til skøderne. De er formentligt skrevet under nu. Munkesøgård kan tidligst overtages fra 1/1-99. Køberen er et interessentskab bestående af boligselskab, ejere og andele.

3) Ansøgning til Miljøstyrelsen Tema 1

Tema 1 er 'Økologisk håndtering af spildevand i det åbne land'.

Jette fortalte, at Inger har været til møde med Torkild Boisen i anden anledning, og det lader til at rygtet om, at vi kun får penge, hvis vi laver både individuelle og fælles løsninger, ikke er rigtigt. At vi nu har valgt een model, nemlig de individuelle komposttoiletter, udelukker derfor ikke at vi får penge.

Vi havde en diskussion om vi skal flytte ind i et undersøgelsesprojekt eller et almindeligt projekt med kendte teknologier. På den anden side kan vi få undersøgt nogle ting i dybden, så vi får de mest rigtige løsninger.

Den konkrete ansøgning: Inger mente løsningerne var beskrevet meget overordnede, og efterlyste hvornår det skal gøres mere konkret. Vi diskuterede hvor meget det var interessant at få konkretiseret overfor miljøstyrelsen. Der skal eventuelt eftersendes rettelser om, at der nu er krav om kontrolleret hygiejnisering, at energipil ikke er aktuelt, samt at KAB ikke er med mere.

Cenergia bør undersøge om det vil være fordelagtigt at præcisere og rette ansøgningen på nuværende tidspunkt.

Vi diskuterede også tidsplan. At vi får støtte til dette skal ikke forsinke det samlede projekt. Tidsplanen i ansøgningen passer ikke overens med de frister der er i forhold til skema B for andel.

4) Thermie ansøgning

Kenneth fortalte, at der tidligere er sendt ansøgning til EU's Thermie program. Cenergia stod for denne. Ansøgningen er nu til kommentering i styregruppen. Kenneth samler op på dette.

5) Informationsteknologi

Lars gennemgik oplæg om telefon, tv og edbnet i bebyggelsen. Det er vigtigt, at den kommer i styregruppen nu, da det skal med i udbudsgrundlaget.

De vigtigste ting var, at man integrerer de tre dele og laver det fremtidssikret ved at lægge alle kablerne i rør rundt i bebyggelsen. Så slipper man også for senere at grave op, hvis man ønsker yderligere kabler rundt til boligerne.

Oplægget vedlægges referatet til dem der ikke fik det udleveret på dette møde.

Der bør også laves en notits i nyhedsbrevet om dette.

Næste møde: Torsdag d. 4. juni kl. 19 hos Jette, Præstemarksvej 56, Roskilde