Referat af Arkitektur og Teknik møde torsdag d. 4. juni 1998

Til stede: Steen Solvang Jensen, Jette Hagensen og Lars Levin-Jensen (referent).

Dagsorden: Orientering, Fælleshus, Fælles Fælleshusgruppens diskussioner, Formidling af beslutninger, Sommerferieugen

1) Orientering

Jette: Der afleveres ansøgning til priskonkurrence, Habitat. Det er den oversatte prisopgave.

Steen: En gruppe RUC studerende vil vurdere miljøbelastning af forskellige materialer. De er sendt videre til Kenneth.

2) Fælleshus

Ejergruppen vil gerne have gæsterum, men mener det er spildt at have sådanne i hver fælleshus. Det er mere smart at have disse på gården.

Hvis rummene skal indrettes på gården skal det prioriteres. Der skal være en vished for at de kommer på gården fra starten, således at fælleshusene kan tegnes nu. Hvis de ikke kommer på gården skal de jo tegnes med i fælleshusene nu.

Der skal sørges for, at der afsættes penge til at gården mindst sættes så meget i stand at dens tilstand stabiliseres. Derudover skal der laves mindst to simple gæsteværelser på gården. Dette må bringes op på bestyrelsesmødet og derefter på styregruppen.

3) Fælles Fælleshusgruppens diskussioner

Fælleshusgrupperne har holdt et fælles møde for at koordinere de forskellige tiltag og give inspiration til hinanden. Referat fra dette møde er vedlagt dette referat.

På sidste bestyrelsesmøde blev det besluttet at vaskerierne skal ligge i de enkelte bogrupper, og ikke på gården. Fælleshusgrupperne foreslår at der opsættes en tørretumbler og en større vaskemaskine i et af fælleshusene som ekstra fælles for alle.

Arkitektur- og teknikgruppen mente, at behovene skal overvejes nøjere, og der skal bedre argumenter for den store maskine. Tørretumbleren kan uden problemer placeres på gården.

Tøjtørring: Arkitektur- og teknikgruppen tror ikke det er muligt økonomisk at bygge tørrerum. Det bør være nok med overdækket, uopvarmet tørreplads hørende til hver fælleshus.

Fællesfrysere på gården må laves i forbindelse med indkøbsforeningen.

Arkitekterne og ingeniørerne skal have input til fælleshusene senest d. 15/6.

4) Formidling af beslutninger

Jette mente, at der mangler information om de tekniske løsninger ud til beboerne. De informationer, som kommer om beslutninger i styregruppen skal derfor formidles via bogruppemøderne og info-brevet. Det er lidt uklart om man kan få styregruppens medlemmer til at skrive om dette i info-brevet, da de jo har meget travlt med andre ting i forbindelse med styregruppen.

5) Sommerferieugen

På sommerferieugen vil Arkitektur- og teknikgruppen informere og lede nogle diskussioner. Emner:

 

Næste møde på sommerferieugen.