Det danske elforbrug, nationale målsætninger og miljøproblemer
Den danske elproduktion er næsten udelukkende baseret på fossile brændsler, primært kul men også naturgas. I mindre omfang anvendes også vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Afbrænding af affald henregnes oftest også til de vedvarende energikilder, selvom dette ikke er logisk ud fra en bæredygtig tankegang, idet affaldsmængderne skal reduceres væsentligt på længere sigt. El produceres hovedsageligt på kraftværker, hvor af nogle er kraft-varmeværker. I de senere år har der også foregået en udbygning af decentral kraft-varme. Endvidere dækkes nogle få procent af det samlede elforbrug af vindmøller, hvilket vil stige med den fortsatte udbygning. El produceret på solceller dækker en forsvindende lille del. Danmark indgår endvidere i et internationalt elsamarbejde, hvor vi som oftest er nettoimportører af el, især fra Norge og Sverige (vand- og atomkraft). Det samlede energiforbrug har været stagneret gennem en årrække trods økonomisk vækst, men elforbruget har været stigende.
I Regeringens energihandlingsplan "Energi 21" er det fortsat målsætningen at reducere CO2-udledningen med 20% i år 2005 i forhold til 1988 niveauet. Endvidere er det målsætningen at stabilisere det samlede energiforbrug under fortsat økonomisk vækst, øge energieffektiviteten, bevare høj grad af selvforsyning gennem udnyttelse af danske olie- og gasressourcer og en øget udnyttelse af vedvarende energi.
Forbrug af fosille brændsler er ikke bæredygtigt, da det er en udtømmelig ressource. Der ud over bidrager forbruget til drivhuseffekten, lokal luftforurening, og affaldsproblemer (kul).
El er højværdig energi, som kan anvendes til mange forskellige formål i modsætning til varme, som er langt lettere at producere. Den del af energien i brændslerne som i et kraftværk kan omdannes til el ligger på omkring 35-40 % dvs. for at producere 1 kWh skal man bruge 2,5-3 kWh brændsel (ved kraft-varmeproduktion udnyttes spildvarmen til fjernvarme). Tilsvarende kan 1 kWh varme produceres for 1,1 kWh olie eller gas i et fyr. Brug af el til rumopvarmning er derfor energifråds.
Ovenstående illustrerer, at de energi- og miljømæssige fordele ved elbesparelser er meget store, fordi 1 kWh sparet el er 2,5-3 kWh sparet brændsel. Elbesparelser bør derfor have meget høj prioritet ud fra en miljømæssig synsvinkel. Økonomisk vil elbesparelse også have forholdsvis kort tilbagebetalingstid for private, men samfundsøkonomisk er fordelene endnu større, fordi man udskyder eller undgår investeringer i nye kraftværker. For samfundets er det langt billigere at spare 1 kWh end det er at producere den.
Husholdningens elforbrug og dets fordeling
Elforbruget i et gennemsnits enfamiliehus er omkring 4.000-4.500 kWh om året (ca. 4.000-4.500 kr.). I en lejlighed er det omkring 2.000-2.500 kWh. Grunden til at forbruget er lavere i lejligheder er, at en del af elforbruget er udenfor lejligheden (fællesvaskeri, cirkulationspumper i varmecentral), at antallet af personer i gennemsnit er lavere og at udstyrsniveauet generelt er lavere (fx måske ikke opvaskemaskine). Elforbrugets fordeling er vist i nedenstående tabel (fra Danske Elværkers Forening, Bedre el-vaner, 1996)
Elapparat:Elforbrug i lejlighed (%)Elforbrug i enfamiliehus (%)Køleskab og fryser2816Komfur og emhætte mv.3119Belysning1613Underholdning159Småapparater104Opvaskemaskine10Vaskemaskine og tørretumbler21Oliefyr og cirkulationspumpe7I alt100100
Eksempler på potentiale for elbesparelser
Til sammenligning er mit eget elforbrug 1.650 kWh for en husholdning på 4 personer. Det forholdsvis lave elforbrug skyldes, at vi for 6 år siden flyttede i nyt rækkehus, og i den forbindelse valgte markedets bedste hårde hvidevare (vaskemaskine, opvaskemaskine, køleskab, kummefryser, mikrobølgeovn). Endvidere installerede vi gaskomfur (sparer ca. 450 kWh el) og sparepære i alle lamper, hvor det var muligt. Endvidere praktiserer vi gode elvaner.
At der er store muligheder for elbesparelser fremgår også af forsøg i almindelige danske hjem, hvor erfaringerne er, at ved at bruge el med omtanke gennem mindre adfærdsændringer fx huske at slukke lyset osv. kan man spare ca. 12 % (baseret på 100 familier som fulgte spareråd). Men hvis man udskifter hjemmets elapparater (hårde hvidevare, sparepære mv.) med markedets bedste kan der opnås en elbesparelse på ca. 47% inkl. adfærdsændringer. (Vejen til lavere elforbrug, Danmarks Naturfredningsforening, DTU, og 5 elselskaber, 1992.
Principelle muligheder for elbesparelser
På DTU har de et meget anvendeligt begreb "energitjeneste" til at adskille nytten ved et elforbrug og selve elforbruget. Ved en energitjeneste menes en tjeneste som lys, varmt mad, rent tøj, mulighed for fjernssynskigning osv. Der tages ikke hensyn til hvorledes disse tjenester tilvejebringes. Når elforbruget i en husholdning skal sænkes kan det principielt gøres på 3 måder:
1) Gode elvaner
Ændring af vaner og adfærd således at man stadigvæk opnår samme energitjenesteniveau med den samme teknologi fx slukke lyset når lokale forlades, kun koge den mængde vand, der skal bruges i forbindelse med madlavning osv.
2) Større energieffektivitet
Energitjenesteniveauet er her det samme men med lavere energiforbrug pga. af ny teknologi. Indføre mere energieffektive elapparater fx lavenergikøleskabe, sparepærer osv.
Livstilsændringer
Dette handler om at holde op med at gøre den elforbrugende aktivitet, reducere dens brug eller gøre tingene på en helt anden måde, som er mindre elforbrugende fx gå længere i tøjet indtil det bliver rigtigt beskidt og dermed vaske mindre tøj, tørre tøj på tørresnor i stedet for i tørretumbler, droppe bomuldstøjet og skifte til uld og hør, som man kan gå længere tid i uden det skal vaskes, skifte vandsengen ud med en boksmadras, bruge håndklæde i stedet for hørtørrer osv.
Elbesparelser i Økobo
Grundideen i vores økologiske bofællesskab har været først at spare på energien, og derefter at tilvejebringe så stor en del af energibehovet med vedvarende energi. Denne tankegang skal vi også have konkretiseret for elområdet. Med hensyn til elproduktion har vi foreløbigt satset på decentral kraft-varme ved at få en Stirlingmotor i kombination med flisfyr. Herudover er det ideen at opstille en vindmølle. Stirlingmotoren vil omtrent kunne dække vores forventede elforbrug, og hvis vi også får en vindmølle vil vi producere langt mere el end vi forbruger. Foreløbigt er der gjort nogle tanker omkring elbesparelser i forbindelse med fællesvaskeri, idet vaskemaskinerne skal have varmvandsindtag, og vi ikke skal basere tøjtørring på tørretumblere, som er meget elforbrugende. Men vi bør ikke stoppe her.
Jeg mener ikke, at vi skal ende i en situation, hvor vi går ind og stiller detaljerede krav til, hvilke elapparater folk må have, og hvordan de bruges. Folk vil med rette opfatte det som formynderisk, totalitært og økofacistisk. Fordi realisering af elbesparelser hænger nøje sammen med folks adfærd, holdninger og livsstil er det vigtigt at frivillighed og frihed under ansvar er det gældende princip for en indsats inden for dette område. Det betyder ikke, at elbesparelser bare skal være op til den enkelte, men at vi i fællesskab gør en indsats ved etablering af bebyggelsen, og en løbende indsats når vi bor der.
Gode elvaner
Beboerne i Øko må kunne motiveres til at praktisere gode elvaner, hvis de ikke allerede gør det. Interessen og viljen burde være til stede, så ændring af elvaner er først og fremmest et spørgsmål om information. Der er lavet meget godt informationsmateriale om gode elvaner, som man kan tage udgangspunkt i. Økonomisk koster dette ikke noget, og adfærdsomkostningerne for den enkelte er små, men elbesparelsespotentialet er også beskedent.
Energieffektive elapparater
Der er et meget stort besparelsespotentiale i mere energieffektive elapparater, hvorfor vi bør gøre en indsats på dette område. En indsats indenfor dette område kræver ikke væsentlige ændringer af folks adfærd eller ændringer i energitjenesteniveauet. Det handler om at anskaffe markedets mindst elforbrugende apparater, som samtidig kan opfylde de øvrige krav, man stiller til det pågældende apparat. Problemet er, at disse apparater typisk er dyrere i anskaffelse, men at den løbende besparelse over en kort årrække kan betale merprisen tilbage.
For alle hårde hvidevare og andet udstyr, som installeres i forbindelse med etablering af bebyggelsen bør vi stille krav om, at der benyttes markedets bedste. Det gælder komfur, emhætte og køleskab samt mekanisk ventilation. Frysere bør placeres i fælleshusene, idet kombineret køl/frys eller små skabsfrysere ikke er særlige energiøkonomiske. Behovet for frys i boligerne bør ikke være så stort, idet der er fællesspisning i hverdagen. Endvidere bør man begrænse frysemad, og satse på friske råvarer. Såfremt der installeres fastmonteret lamper i boligerne fra starten af skal disse også have sparepærer. De samme principper gælder for elforbrugende apparater i fælleshusene og andet teknisk udstyr (belysning, pumper til cirkulering af vand mv.). For alt hvad der indkøbes i fællesskab bør der være en overordnet regel om, at der købes markedets bedste. Dette bør stå i vedtægterne og regler som udmønter dette bør formuleres af den overordnet forening og de lokal foreninger.
For de enkelte boliger bør det være en standard løsning, som er en del af byggesummen. Når vi køber samlet ind, vil vi kunne opnå rabatter, og givet kunne tilbyde denne standardløsning til samme pris som almindelige hårde hvidevare købt individuelt. Hvis man ikke kan leve med fryser i fælleshuset, synes jeg, at det skal være frivilligt, om man vil have en fryser i sin egen bolig.
Vi bør undersøge om vi kan få tilskud fra diverse fonde til de ekstra omkostninger vi har i forbindelse med erhvervelse af mere energieffektive apparater.
Endvidere bør vi overveje om vi kan etablere vores egen elsparefond, som kan indkøbe og finansiere energieffektive elapparater fx sparepære, således at beboerne afdrager over huslejen.
Livsstilsændringer
På elsiden er der foreløbigt lagt op til livsstilsændringer på to områder: fælles vask og fælles frys. Fællesspisning giver muligvis også en samlet elbesparelse. Det er klart, at de fleste ønsker at have og bevare et højt energitjenesteniveau, og ikke ønsker at reducere deres nuværende brug af lys, fjernsynskigning mv. Endvidere ønsker de fleste heller ikke, at det skal være besværligt, at leve med et lavt elforbrug. Men tit er det mere besværligt at ændre livsstil for at spare el. Tøjvask er et godt eksempel. Det er lettere at have sin egen vaskemaskine og tørretumbler end at skulle transportere sit vasketøj til fællesvaskeri, slæbe det hjem igen, hænge det til tørre og pille det ned igen. Men for at kunne have et lavt elforbrug og dermed lav miljøbelastning er det vigtigt også at medtage disse livsstilsændringer, og ikke kun fokusere på gode elvaner og energieffektivisering. Men det er også klart, at holdningerne til hvilke livsstilsændringer man anser som nødvendige for at leve økologisk vil være meget forskellige.
Monitering
For at kunne gøre en effektiv indsats overfor elforbruget er det vigtigt, at vide hvor meget el man bruger, og hvad det bruges til.
Alle boliger vil have individuelle elmålere, og vi bør undersøge, hvad det koster at få et lille moniteringspanel i køkkenet, som fx viser det aktuelle elforbrug og det samlede elforbrug. Et sådan panel kunne også vise andre nøgletal som vand- og varmeforbrug. Denne type paneler er kendt fra andre forsøgsbyggeri.
Vi bør også have en række transportable små elmålere, som folk kan låne for at undersøge elforbruget af udvalgte apparater fx et gammelt fjernsyn.
Elforbruget bør også være en vigtig del i forbindelse med et grønt regnskab for bebyggelsen, således at den enkelte husstand kan sammenligne sit elforbrug med tilsvarende husstande.
Vi bør også etablere en elsparegruppe, som kan stå for løbende information til beboerne, forestå den overordnet monitering og grønne regnskab samt administrere en elsparefond.
Steen solvang Jensen
August 1997