På foranledning af Steens oplæg om separationstoiletter og den fornyede diskussion om vi skal have komposttoiletter eller separationstoiletter med vandig håndtering af fækalierne, har jeg påtaget mig at indhente flere informationer om, hvordan komposttoiletter og specielt Øko-komperen fungerer i praksis. Dette sker også i erkendelse af, at vi åbenbart ikke tidligere har formået at overbevise alle om, at komposttoiletter er overkommelige at bringe til at fungere tilfredsstillende.
Indledende vil jeg have lov til at mene, at det - ligegyldigt hvor mange tekniske informationer vi indhenter - i høj grad er et spørgsmål om holdning og følelser, om den ene eller den anden løsning er bedst. Begge kan fungere, og begge kræver en eller anden form for arbejdsindsats af fællesskabet.
Om det ene er mere økologisk eller ej, kan man åbenbart også diskutere. Jeg mener at komposttoiletterne, fordi der sker en affaldssortering ved kilden - lort for sig og spildevand for sig - idéelt set er at foretrække. Hertil kommer argumentet om, at en aerob (iltrig) omsætning er bedre end en anaerob. Endelig mener jeg, at komposttoilettet er en simpel teknisk løsning med få fejlmuligheder - i modsætning til en løsning med pumpesystemer m.v. Hvad der samlet set er billigst, har jeg endnu ikke set overbevisende beregninger af - jeg mener, der stadig mangler mange forudsætninger for sådanne beregninger.
For at få et billede af, hvor kompliceret/enkel Øko-komperen er at få til at fungere, har jeg talt med en række personer, der selv har et sådant toilet eller har arbejdet med det på nærmeste hold. Den konklusion jeg kan drage af disse samtaler er, at man skal gøre en lille indsats for at få det til at fungere optimalt, specielt i begyndelsen. I løbet af 1/2 -1 år kommer man ind i en rutine, hvorefter man kan nøjes med at tilse det hver 3. måned og tømme 1 trillebørfuld ud 1-2 gange om året.
Konkrete erfaringer
Staffan Björklund, der har to Øko-kompere i SydSverige, siger at de fungerer fint. Det ene er på 1. sal i et miljøcenter, hvor det benyttes af 7-8 personer i gennemsnit. Der er ventilation over tag drevet af en vindfløj med en mekanisk pumpe til de enkelte dage, der er brug for dette. Der har aldrig været lugtgener og toilettet er ikke blevet tømt, selvom det har fungeret i 6 år! Dette viser, hvor lidt den endelige kompost fylder efter omsætning.
Det andet er i en lille demohytte "Solstället". Det benyttes især om sommeren af besøgende i en nærliggende vikingelandsby, samt af kursister m.v. I perioder af 25 personer i nogle uger og endnu flere til festlige lejligheder. Om vinteren bruges det mindre. (Dette viser, at periodevis anvendelse ikke er noget problem). Det er blevet tømt én gang på to år. Her blev 11/2 trillebørfuld taget ud og lagt på kompost. Det lignede til forveksling spagnum. Der har været lugtgener nogle få gange, da ventilationen ikke sidder højt nok. Han har derfor installeret en solcelledrevet pumpe, der ventilerer. Men dette kan overflødiggøres ved at anbring vindfløjen korrekt.
Staffan mener ventilation, varme og en masse på min. 850 l er essentielt for at få øko-komperen til at fungere. Varmen kan opnåes ved at isolere beholderen, eller via solfanger / varme vandrør under beholderen. En god starter med spagnum og kompost i bunden af beholderen er ligeledes vigtig. Toilettet bør aldrig tømmes helt, mikrolivet fra den gamle kompost skal pode det nye. Hans toiletter har hidtil fungeret uden kompostorme.
Øko-bygger Agner Thulesen fra Vrads har en øko-komper, som har fungeret i 3-4 år. Han er meget tilfreds med den og anbefaler den som "simpel og genial". Han har i TV fremvist kompost fra beholderen, der er så omsat, at det ligner og lugter som skovbund. Han tilsætter en håndfuld savsmuld pr. besøg og anvender kompostorm. Beholderen er isoleret med en flamingoplade i bunden og på siderne. Ventilationen fungerer med en vindfløj, samt en 12 volt pumpe, der kan slåes til og fra. Det er vigtigt at minimere antallet af knæk på ventilationsrøret, så virker vindfløjen bedst. Han havde problemer med fluer, da han blandede grønt husholdningsaffald i beholderen - de er væk nu.
Han mener, det er et psykologisk problem at vænne sig til at håndtere sin gødning selv. Det er ikke en arbejdsmæssig belastning (højst 4-5 timer pr. år). Hans (og Staffans) erfaring er, at familiemedlemmer, der er skeptiske, er 1/2 - 1 år om at vænne sig til den - hvorefter de mener det er fint. Han viser gerne toilettet frem - i Vrads ved Silkeborg - Telefonnummer kan fåes af undertegnede.
Derudover har jeg talt med brugerne af - og set - tre øko-kompere i Økologisk Landsbysamfund, en i Byfornyelsescentret i Valdemarsgade 4 på Vesterbro, to på Naturhøjskolen i Vor Frue ved Roskilde, et i Jobhuset i Stenløse (mindre model), samt tre hos privatpersoner, der er træt af at vise frem. De offentlige toiletter i Valdemarsgade og Vor Frue er ikke blevet brugt så flittigt, så det er svært at vurdere omsætningen af komposten her.
De øvriges erfaring er, at hvis man ikke tilser den, kan der opstå problemer med at den er for våd eller tør og derfor ikke omsætter komposten godt nok. Man bør tilse den ca. hver 3. måned, måske mere i indkøringsperioden, og regulere mængden af savsmuld, ventilation og væske. Problemerne synes mindre, hvis man anvender naturlig ventilation, så bliver det ikke for tørt (og så sparer man også strøm).
Hvis man ved ibrugtagning af toilettet lægger en balle spagnum (500 l) samt et par skovlfulde god kompost i bunden af beholderen, behøves mindre savsmuld. (Staffan anvender ingen savsmuld). Ellers kan en mindre starter af kompostjord/flis, samt en håndfuld savsmuld pr. besøg eller 1-2 liter om ugen sikre at der er kulstof nok. Hvis man kun tømmer 1-2 trillebørfulde ud af gangen (ca. en gang om året) vil den resterende mængde overføre mikrolivet til den fortsatte komposteringsproces.
I følge Karen Lendal fra Fornyet Energi (Flemming Abrahamsson) er den generelle erfaring, at Øko-komperen fungerer godt evt. efter en indkøringsperiode. Vandskylventilen til skyl i urinskålen giver dog p.t. nogle problemer. Hun mener, det handler om, om vi vil kræve det minimum af interesse for komposteringsprocessen, der skal til eller ej. Og det er vel her den følelsesmæssige diskussion står.
Jan Poulsen fra Jobhuset i Stenløse - der i øvrigt efter mange studier af komposttoiletter har valgt at sætte en Øko-komper i sit nybyggede hus (desuden med delt kælder til kompost og viktualie) - står for distributionen af en plancheudstilling "Næringsstoffer på afveje". Denne kan bruges til at kvalificere vores diskussionsgrundlag om de principielle forhold omkring fækalier, kompost og spildevand - han sender en kopi af nogle tekster. Han foreslår, at man kunne produktudvikle øko-komperen med en snegl / transportbånd, der flytter komposten til en fællesbeholder. Jeg tænder ikke på idéen, at investere i teknik for at undgå et par timers arbejde pr. bolig pr. år, men idéen er hermed givet videre. Han mener, at man skal vælge positivt at have et komposttoilet, for at det fungerer.
Som vi har diskuteret det i teknikgruppen, forestiller vi os, at en arbejdsgruppe er supervisor på toiletterne, mens man selv - i det omfang man fysisk kan - står for den praktiske pasning og tømning. Vi kan også arrangere "Stortømmedagsfester" f.eks. hver 3. måned, hvor nogen tømmer lokummer og andre - der helst er fri - laver en festmiddag til os alle.
Øvrige oplysninger om spildevandssystemer og komposttoiletter.
Rob Marsh fra Cenergia har lavet beregninger for tre spildevandssystemer:
1. Et typisk system med kloak osv.
2. Et system med vandbesparelser, regnvand til fællesvaskeri, gråt spildevand til toiletskyl og sort spildevand til sandfilter og nedsivning (ikke med urinseparation).
3. Et system med vandbesparelser, regnvand til fællesvaskeri, komposttoiletter og gråt spildevand til sandfilter og nedsivning. (Det er dette system vi hidtil har kalkuleret med).
Der er især to forhold, jeg mener, bør sammenlignes: Energiforbrug (i strøm) og koncentration af Kvælstof (N), Fosfor (P) og organisk stof (BI5) i spildevandet. Disse tal er vist i flg. tabel, hele oplægget kan fåes hos undertegnede.
Energiforbrug Mg/l
pr. år / p.e. N P BI5
1. 51,6 Kwh
2. 89,2 Kwh 705 178 47 (sort spildevand)
3. 22,7 Kwh 304 11,2 4,4 (gråt spildevand)
Disse tal, hvis forudsætninger som altid kan diskuteres, viser at såvel energiforbruget som koncentrationerne af N, P og BI5 er lavere i system 3.
Det sandfilter vi p.t. regner med i projektet er 250 kvm. pr. bogruppe. Det kan overholde Vandmiljøplanens rensningskrav til N, men kun knap nok til P og BI5. For at opfylde dette overvejer Cenergia en recirkulering af spildevandet med pumpe gennem sandfilteret. Hvis koncentrationerne øges 2-15 gange i sort spildevand må sandfilteret skulle udbygges betydeligt! Hvis urinen separeres fra er næringsstofkoncentrationen mindre - men stadig måske dobbelt så stor som i løsning 3.
I følge Palle D. Sørensen fra amtets spildevandsafdeling er kravene til udledning af gråt og sort spildevand de samme. Hans erfaring er, at sort spildevand godt kan renses i et sandfilter, men at det skal tilpasses koncentrationsniveauet i spildevandet. Han vurderer, at krav til håndtering af slammet er de samme som til kompost fra komposttoiletterne. Hans erfaring er dog også, at dette slam stinker og er smittefarligt. Normalt vil man foretage en udrådning af dette slam for at stabilisere det. Om det kan komposteres er nyt for ham.
De krav, de vil blive stillet er revideret siden Vandmiljøplanens tal, fordi området er udpeget til særligt grundvandssårbart. Vi har p.t. sendt en forespørgsel til amtet om de præcise udledningskrav og afventer svar herpå.
Øko-komperen minder meget om Lindéns komposttoilet (dette er dog af glasfiber i modsætning til Øko-komperen, der er af fiberbeton, dvs. nedbrydeligt). Lindéns toilet er svanemærket af standardiseringskomitéen i Sverige. Sven Lindén, der er manden bag dette, er også en kapacitet, som vi kunne tale med.
Det almennyttige boligselskab HSB i bl.a. Malmø har urinseparerende toiletter flere steder, bl.a. i Toarp og Oxin. I Solbyen ved Dalby har de Lindéns toiletter, men de fungerer dårligt, fordi beholderen er for lille , den blev sparet væk.
Martin Rubow har set en større bebyggelse med velfungerende komposttoiletter i Kiel.
Det drejer sig om 20 attraktive ejerboliger (med blomster på taget og en del finesser og variation). Toiletterne er 5 år gamle og af clivus-typen uden urinseparation. De fungerer godt - Martin har et navn på en kontaktperson, hvis vi vil se dem.
Min konklusion.
Min vurdering er, at komposttoiletter er den økologisk mest optimale løsning og at vi kan få det til at fungere godt, hvis vi gider interessere os en lille smule for det. Den simple teknologi tiltaler mig også, og jeg er ret fascineret af, at vores lort kan omsættes til så små mængder lækker kompost med så lille en indsats. Det er principielt vigtigt for mig, at energiforbruget holdes på et minimum, ligesom jeg mener, opblanding med vand, der medfører sort spildevand, ideologisk set bør undgåes.
Det kan måske undre nogen, at jeg - og andre - kan gå så meget op i dette. Men for mig er det tiltag som dette, der gør vores projekt interessant. Jeg vil gerne være med til at afprøve nye måder at løse vores miljøproblemer på. Og jeg har svært ved at forlige mig med tanken om at nøjes med det næstbedste. Derudover mener jeg, at den psykologiske proces med, at vi alle skal forholde os direkte til vores affald, også kan være sund. Det er ikke et mål i sig selv, men for mig en udmærket sidegevinst ved at vælge komposttoiletter frem for en central løsning.
En ny beslutning på dette område mener jeg desuden kan have konsekvenser for bl.a. vores ansøgning om godkendelse som forsøgsbyggeri, der er vurderet udfra vores nuværende samlede vandsystemløsning. Om det også kræver en ny runde i diverse ministerier for vores ansøgninger om toiletter kan jeg ikke overskue (sidst tog det 4 mdr.)
Af disse årsager, mener jeg, vi bør tage en endelig beslutning om valg af toiletløsning snarest. Eller i virkeligheden mener jeg, at vi har valgt komposttoilettet. Folk der har tilsluttet sig projektet, har vidst, det var en del af projektet. Hvis denne beslutning skal ændres mener jeg, det kræver en meget overbevisende dokumentation af en alternativ løsning. Og dernæst kræver det en overvejelse af beslutningsprocedure.
Med håb om fortsat godt samarbejde, Jette Hagensen, d. 17.9.97.