Tekniske løsninger for Munkesøgård

Lars Levin-Jensen, 13. november 1997.

Bestyrelsen i Munkesøgård har d. 11. november 1997 besluttet at følgende tekniske løsninger skal indgå i Munkesøgårdbebyggelsen. Dette papir er blevet til efter grundig forarbejde af foreningens Arkitektur- og teknikgruppe.

Alle de løsninger, der er lagt fast, er ikke mere fastlagt end at der kan diskuteres. Der skal derfor i konkretiseringsfasen være en dialog mellem foreningen og rådgiverne.

Komposttoiletter
Status: Komposttoiletter af langtidskomposteringstypen
kompostkælder med nedgang fra glasvindfang
urinseparation og -opsamling
efterkomposteringsplads.
Udestående: Færdiggørelsesgrad for kompostkældre.

Gråt spildevand
Status: Det grå spildevand fra bad og køkken skal renses ved en eller flere septictanke, og et sandfilter. Derefter skal spildevandet udledes til åen gennem en pilelund, hvorved næringsstoffer optages. Rensningen sker decentralt i hver bogruppe eller centralt afhængigt af hvad der er økonomisk og teknisk mest fordelagtigt. Der skal være mulighed for at bruge det rensede spildevand til havevanding, dvs. der skal være en samlebrønd med en vis kapacitet efter rensningsanlægget.
Udestående: Er der krav om UV-belysning af vandet hvis det skal bruges til havevanding.

Regnvand / vaskeri / øvrige vandbesparende tiltag
Status: Regnvand opsamles fra alle tage i bebyggelsen og ledes til lokale jordtanke. Der vil være større jordtank på gården, hvortil vandet pumpes fra bogrupperne når der er ved at være lavvande. På gården vil også være filteranlæg mm.
Fællesvaskeri med industrimaskiner placeres i lokaler på gården eller med mindre faciliteter i hver bogruppe. Hvis på gården skal der også være centrifuge og en enkelt tørretumbler. Der skal laves økonomiske og tekniske beregninger på både central og decentral vaskeriløsning, da der ikke er afklaring på dette punkt.
Der skal sørges for etablering af overdækkede tørrepladser udendørs. Vaskemasiner bør køre på varmt vand fra flisfyret.
Boligerne bygges med vandbesparende armaturer.
Udestående: Hvilket af de decentrale rensningsanlæg, som skal aftage gårdens og vaskeriets spildevand er ikke afgjort, eller om der skal laves et separat rensningsanlæg til dette.

Kraft /varmeanlæg
Status: Der skal laves et centralt placeret flisfyret varmeanlæg på gården med forsyningsanlæg ud til bogrupperne. Der skal være et backup system i tilfælde af nedbrud på flisfyret (evt. stirlingmotoren som backup). Flisfyret er med røgrenseanlæg med varmegenvinding.
Der skal etableres en flisfyret stirlingmotor til elfremstilling (denne har sit eget flisfyr).
Der skal være solvarmeanlæg til levering af varmt brugsvand i sommerperioden.
Der skal fortrinsvis benyttes naturlig ventilation med mindre varmetabet herved er større end forbruget til ventilation. Her skal man tage hensyn til at varmetab når det er biobrændsel er bedre end elforbrug (til ventilation). Eventuel mekanisk ventilation ikke skal kunne høres. Radiatorer erstattes i videst muligt omfang af gulvvarme også under trægulve.
Udestående: Der skal søges om tilskud. Der skal tages kontakt til DTU for at lave fast aftale om forsøgsprojekt for stirlingmotoren.

Energibesparende tiltag
Status: Der skal laves samlet indkøb af hårde hvidevarer for at få lavenergiapparater fra starten. Generelt skal man tænke i energibesparelser. Komfurer er på el, eventuelt (flaske)gaskomfurer i fælleskøkkenerne. Nogle boligers komfurer kan være gaskomfurer hvis dette ønskes af de enkelte beboere, med mindre det har økonomiske konsekvenser for de andre boliger.
Lys i fælleshus skal være med bevægelsesfølere.
Der skal etableres display fra energimålere i de enkelte boliger så forbruget synliggøres.
Udestående: Der skal undersøges om system til natsænkning af temperaturen kan betale sig.

Tag
Status: Genbrugstegl, gerne forskellige typer i de forskellige bogrupper
Solfangere skal integreres i taget. Gerne forberedelse for etablering af solceller på tag.
Udestående:

Isolering
Status: Bygningernes varmetab skal være mindre end 50% af kravene i bygningsreglementet.
Der skal tilstræbes at bruges alternativer til mineraluld hvor det er muligt. Papirisolering og perlite er acceptable alternativer. Det skal ligeledes tilstræbes at der bygges diffusionsåbent dvs. uden dampspærre (hvis papiruld skal der bygges uden dampspærre). Isoleringsmaterialer og dampspærrekonstruktion skal være med ikke-tidsbegrænsede garantier for konstruktionernes holdbarhed og at konstruktionerne skal kunne råd- og svampeforsikres.
Udestående: Er der brandsikringskrav i lejlighederne som dikterer mineraluld?

Køkkener
Status: Spånplader i køkkener skal undgås, dvs. der skal anvendes massivt træ. Eventuelt etableres minimalkøkkener, som folk selv kan bygge videre på. Der laves ikke specielt plads til opvaskemaskiner, men der etableres elstik og afløbsstuds for valgfri etablering. I fælleskøkkener installeres storkøkkengrej og opvaskemaskine.
Udestående: Systemet til affaldssortering skal overvejes.

Vinduer
Status: Energiglas. Trævinduer, som alle skal kunne åbnes. Der skal være meget lys ind i boligerne. Der skal tænkes på afrunding af kanterne for at maksimere indstrålingen i forhold til glasarealet. Glas i udestuer er som udgangspunkt lavenergi enkeltlags glas. Tætning med silikone skal undgås.
Udestående:

Selve bygningen - bærende konstruktion og vægge
Status: Lersten i lejlighedsskel og gavle for lyddæmpning og brandbeskyttelse. Lerstensvægge fremstår i natur. Øvrige ydervægge og lofter af gips. Vægge mellem rum laves som lette gipsvægge som senere kan flyttes eller fjernes. Der skal overvejes om der skal være jordsten flere steder end i skel og gavle, specielt i de store boliger.
På førstesalen er der skråt loft/loft til kip.
Etageadskillelsen i lejligheder skal være lydisoleret (lovkrav).
Bygningen er en træbygning med synligt bærende pæle og synlige loftsbjælker i stueetagen.
Gulve er træ eller klinker med gulvvarme.
Yderbeklædning er træ, tuja, lærk eller gran, som ikke behøver overfladebehandling. Nogle huse eller bogrupper kan dog vælge at blive malet udvendigt med linoliemaling. Træ importeres eventuelt fra nabolande.
Ellers er det udvendige synsindtryk fastlagt i arkitekternes prospektudspil.
Man skal være opmærksom på radonindsivning fra undergrunden, dvs. bygge lufttæt nedadtil.
Udestående:

Altaner
Status: Der skal være altaner til lejlighederne på 1. sal. Altanerne skal være store, men man skal vælge placering og udformning, så der tages hensyn til lysindfaldet i de underliggende boliger.
Udestående:

Fælleshus / gård
Status: Skrald skal afhentes centralt på gården, dvs. der skal være en skralde- og genbrugsgård.
Den nøjagtige disponering af bogruppernes fælleshuse er op til de enkelte bogrupper.
Udestående: Den mere specifikke disponering er tidligere blevet besluttet, men bør tages op til genovervejelse når man ved hvor mange penge der er afsat.

Kompostkældre
Status: Kompostbeholderen skal være placeret i en lav kælder under vindfanget ved den enkelte bolig.
Udestående: Skal der være fast bund i kældrene? Skal der være spulehane og afløb? Skal kældrene kunne bruges til andet opbevaring, eller skal den lige præcist være stor nok til kompostbeholderen og til at kunne tømme den? Skal der være trappe ned, eller kan en lille løs stige gøre det? Kan det bedre betale sig samlet at lave pulterrum sammen med kompostkælderen, fordi man alligevel skal lave fundament under resten af glasstuen?

Indgangsparti glas / træ / udestuer
Status: Alle boliger har indgang fra gårdsiden af huset gennem et uopvarmet vindfang. Førstesalslejligheder har derfra en indvendig trappe. Udestuer og vindfang er af træ (eller alternativt aluminium) og glas.
Udestående:

Trapper
Status: Alle boliger har indgang fra gårdsiden af huset gennem et uopvarmet vindfang. Førstesalslejligheder har derfra en indvendig trappe.
Under trappen har underboen pulterrum.
Udestående:

Vådrum
Status: Gulve og vægge skal være beklædt med fliser, evt. med glasvæv i den øverste del.
Der skal være vindue i alle badeværelser. Der skal ikke være anden udsugning i badeværelset end det gennem komposttoilettet.
Udestående: Skal badeværelser laves i trækonstruktionen eller laves i præfabrikerede betonelementer?

Lofter på 1. sal /hems / rejsning
Status: Der er skråt loft på 1. sal. Der vil ikke være nok hældning på taget til at lave hems eller loftsrum. Evt. laves pulterrum over badeværelser.
Udestående: Hvor skal pulterrum være? Skal det være over skabene i værelserne med indgang fra gangen.

Tlf og edb
Status: Telefonsystemet er et fælles drevet system, så der skal trækkes telefonledninger fra hver bolig til en central placeret på gården.
Der skal også etableres et fælles radio/tv kabelnet.
Installationer mellem husene og fra bogruppen til gården skal laves flexibelt så der senere kan laves tilføjelser til ledningsnet uden opgravning.
Udestående: Skal vi have etableret computernet når vi er i gang med at lægge kabler? Skal der med det samme lægges flere telefonlinier til hver bolig?

Landskab
Status: Der er skrevet et længere oplæg.
Udestående:

Slut


Konverteret af Lars Levin-Jensen, 15-11-97 Status for arkitektur- og teknikgruppen Side 1 af 3