I et separationstoilet foregår separationen af urinen på samme måde som i økokomperen med en urinskål med et lille vandskyld (ca. 2 dl). Forskellen er at fækalierne skyldes ud, som i et almindeligt vandkloset (ca. 6 liter), og ledes til lokalt rensningsanlæg.
Jeg synes, at vi skal vælge separationstoiletter frem for komposttoiletter fordi:
Der er ingen eller marginal miljøfordel ved komposttoiletter frem for separationstoiletter
Brugerkravene til komposttoiletter er for store og de er små til separationstoiletter
Separationstoiletter er en realistisk toiletmodel for samfundet, det er komposttoiletter ikke
Komposttoiletter er for dyre, det er bedre at bruge pengene på andre miljøtiltag
Vi kan stadigvæk ombestemme os
1. Miljøet
Omkring 90 % af næringsstofferne findes i urinen resten er i fækalierne. Den vigtigste opgave er derfor at få næringsstofferne i urinet tilbage til landbruget set ud fra et miljømæssigt og kredsløbssynspunkt.
Efter langtidskompostering af fækalier i op til 1 ½ år er der kun meget få næringsstoffer tilbage, og materialet er primært et jordforbedringsmateriale. Men det er faktisk ikke afgørende at dette materiale tilbageføres til land- eller skovbrug. I det økologiske landbrug komposteres gødning fra husdyrene og udbringes på jorden dels som gødning og dels som jordforbedringsmateriale, men der kan fx også suppleres med snittet halm eller lignende som jordforbedringsmateriale. Udbringning af komposteret fækalier har marginal betydning som jordforbedringsmateriale sammenlignet med, hvad der i øvrigt gøres for at skabe en frugtbar jord i det økologiske landbrug.
Selvom man langtidskomposterer fækalierne kan man vel ikke helt udelukke en eventuel smittefare. Det er i det mindste et område, som stadigvæk er usikkert indtil det er nærmere undersøgt.
Den vandrensningsløsning som er skitseret indtil videre med bundfældningstank (trixtank) for bundfældning af det større organisk materiale efterfulgt af sandfilter til rensning af primært kvælstof og fosfor efterfulgt af nedsivning til grundvand kan uden problemer rense fækalierne. Miljøstyrelsen har evalueret en række eksisterende sandfiltre, og fundet dem velegnet til rensning af spildevand, og i næsten alle tilfældene handlede det om sort spildevand (urin, fækalier plus andet spildevand).
Det primære slam, som bundfældes i bundfældningstanken vil normalt blive suget op af en slamsuger og kørt til rensningsanlæg. Efter en tur i rensningsanlægget er det stabiliseret slam, og det kan udbringes på landbrugsjord. Smitterisikoen er lav. Det økologiske landbrug er dog ikke begejstret for at anvende slammet pga. tungmetaller. Grunden til at der er tungmetaller i slammet skyldes dels opkoncentration (tungmetaller forekommer naturligt i små mængder i mange ting), men også forurening fra industrispildevand.
Vi bør derfor overveje en anden løsning for det primære slam end aflevering til kommunalt renseanlæg. Det primære slam fra vores lokale rensningsanlæg bør have et lavt indhold af tungmetaller, fordi det ikke er blandet med andet forurenet spildevand fra industrien, og fordi vi bør begrænse muligheden for udledning af tungmetaller fra vores bebyggelse. Vi kan kompostere det primære slam lokalt i et slambed, og derefter udbringe det på landbrugsjord. Dette materiale vil primært være et jordforbedringsmateriale, idet det ikke vil indeholde mange næringsstoffer (lidt fra fækalt materiale og lidt fra vaskemidler mv.). På denne måde løser vi slamproblemet på en bedre måde end ved at bringe det til det kommunale rensningsanlæg. Vi bør undersøge denne metode nærmere.
Komposttoilettet kræver konstant udluftning for bl.a. at mindske risikoen for lugtgener. Det årlige elforbrug til ventilator er på omkring ca. 80 kWh (9 W ventilator). Dette elforbrug er ikke ubetydeligt. Det svarere ca. til energiforbruget til et super lavenergi køleskab. Dette elforbrug undgår man med separationstoiletter.
Separationstoiletter har et større vandforbrug end komposttoiletter, fordi det bruger vand til at skylle fækalierne væk med. En gennemsnitsperson bruger omkring 175 liter vand dagligt i husholdningen, hvoraf omkring 25 % er til toiletskyl eller ca. 45 liter. Et gennemsnitstoilet skønnes at bruge omkring 10-15 liter, så det svarer til omkring 3-4 daglige skylninger. I et separationstoilet har man imidlertid kun behov for det store skyl, når man har lavet lort. Hvis dette er en gang om dagen svarer det til et stort skyl. Et stort skyl til fækalier på et moderne toilet bruger ca. 6 liter vand, og et separationstoilet kan sikkert fås med samme vandskyl. Det ekstra vandforbrug for separationstoiletter i forhold til komposttoiletter er altså kun 6 liter eller 3 % af det daglige gennemsnitlige vandforbrug. Hvis man gerne vil sparer 6 liter vand kan man fx skære sit daglige brusebad ned med 1 min., hvilket svarer til omkring 6 liter (6 liter pr. min.). Det er altså marginalt, hvad man sparer af vand ved at vælge komposttoiletter fremfor separationstoiletter.
Hvis man ønsker at spare yderligere på vandet kunne vi alternativt genbruge vores rensede vand fra rensningsanlægget til teknisk vand til toiletskyl, tøjvask og havevanding. Det kræver, at vandet får en UV-
belysning for at dræbe bakterier samt filtreres. Der findes standardløsninger på dette, og ifølge firmaet Danti koster det omkring 3-4 kr./1000 liter i drift for elforbrug til belysning, udskiftning af pære samt filter. Da vandværksvand koster omkring 25 kr. pr 1000 liter kunne det muligvis være attraktivt afhængig af, hvad anlægsomkostningerne er. Umiddelbart ser jeg ikke det store behov for yderligere vandbesparelser, hvis vi har separationstoiletter, indsamling af vand fra tagene til tøjvask/havevanding samt diverse vandbesparende foranstaltninger. Men vi kunne godt undersøge denne mulighed nærmere, idet havevanding måske kunne gå hen og blive en stor post, idet der er mange planer for nyttehaver.
2. Brugerkrav
Økokomperen stiller en række krav til brugeren. Man skal lære at styre en komposteringsproces, hvor vigtige forhold er temperatur, fugtighed, beluftning, dosering af savsmuld mv. Hvis man ikke kan få denne proces til at køre tilfredsstillende kan man risikere lugtgener, fluer, eller at skulle tømme uhumsk ukomposteret materiale ud. Økokomperen forventes at skulle tømmes 1-2 gange årligt. Hvorvidt økokomperen fungerer tilfredsstillende er næsten udelukkende baseret på brugerens adfærd.
Jeg synes ikke de hidtidige erfaringer med økokomperen er tilfredsstillende. Der er flere eksempler på at engagerede mennesker ikke har kunnet få det til at fungere, eller har lange indkøringsvanskeligheder. Jeg synes, det ville være nyttigt, at finde ud af , hvor mange økokompere, der er i Danmark, og hvad brugererfaringerne er. Jeg synes ikke, at økokomperen som toiletløsning er nogen hensigtsmæssig løsning, hvis brugerne har for mange gener. Alle skal kunne vedligeholde en økokomper uden problemer for, at jeg synes det er en god løsning, og der er meget som tyder på, at dette vil blive tilfældet.
I forhold til separationstoilettet er brugerkravene for store til økokomperen.
3. Separationstoilet er en realistisk toiletmodel for samfundet
Der kommer omkring 10.000 besøgende til Torup hvert år, og vi kan også forvente mange besøgende. Demonstrationsværdien af de miljøløsninger, som vi vælger kan derfor gå hen og få stor betydning. Jeg er bekymret for at økokomperen vil blive betragtet som en frelst løsning for de særligt indviede, idet den er for kompliceret at anvende i praksis. Spredningseffekten bliver minimal, hvis vi kun kan overbevise 5% af befolkningen om at økokomperen er et genial toilet. Vi er nødt til at vælge nogle løsninger, som kan accepteres af alle, og det burde separationstoilettet kunne honorere. Separationstoilettet kan dermed blive en model for hele samfundet, og dermed være et væsentligt bidrag til at tilbageføre næringsstoffer til landbruget. Jeg synes også det er interessant at den økologiske bebyggelse i Ursula uden for Stockholm har valgt separationstoilettet.
Økokomperen er endvidere vanskelig at indpasse i eksisterende byggeri. I etagebyggeri er det vanskelig pga. kravet om separate faldstammer og de kan vel også blive for lange. Endvidere optager beholderen plads i kælderen. I eksisterende enfamiliehuse vil det også være vanskeligt at indpasse, hvis der skal etableres kompostkælder mv. Separationstoiletter lader sig let indpasse, fordi der kun skal trækkes tynde rør til urinen, og findes plads til en urintank fx nedgravet i jorden. Det er derfor nemmere at forestille sig separationstoiletter som løsning på samfundsplan.
4. Økonomi
Det koster omkring 30.000 kr. for en kompostkælder eller omkring 3 millioner kr. for hele byggeriet. Dermed er komposttoilettet også en meget dyr løsning. I forhold til komposttoiletter er der så godt som ingen ekstra udgifter til separationstoiletter, idet toilettet tilsluttes huskloaken, som vi alligevel har til det grå spildevand.
Man kan trods alt få meget andet miljø for 3 millioner fx større udestuer til passiv solvarme, solcelleanlæg, yderligere vandbesparelser mv. eller andre ting som vi gerne vil have fx en bedre istandsættelse af gården.
5. Vi kan stadigvæk ombestemme os
På det tidspunkt, hvor vi diskuterede toiletløsning var vi ikke klar over at separationstoiletter kunne være en løsning. Vi diskuterede udelukkende fordele og ulemper ved økokomper, snoredas og Toga2000.
Det koster ikke noget at modificere toiletløsningen på nuværende tidspunkt, idet der ikke er foretaget projektering endsige bygget noget. Så der er stadigvæk tid til at følge de berømte ord "Man har en holdning til man har en ny".
Steen Solvang Jensen/ 1997.08.17