Referat fra generalforsamling i
Foreningen til oprettelse af et økologisk bofællesskab

Generalforsamlingen blev afholdt d. 3. juni 1997 kl. 17 på Munkesøgård, Roskilde.

Dagsorden var udsendt 30. april 1997.

1. Valg af dirigent og referent

Lone Samuelsson blev valgt til dirigent og Lars Levin-Jensen blev valgt til referent. Lone konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

2. Formandens beretning

Da formanden Jesper Rasmussen ikke var til stede gennemgik et andet bestyrelsesmedlem Lars Levin-Jensen årets forløb siden sidste generalforsamling i juni 1996. Der er sket meget i det forløbne år, og det vigtigste er bl.a. at der er blevet oprettet en ny forening Munkesøgård, som skal stå fro den konkrete etablering af bebyggelsen. Den 'gamle' forenings formål er derfor ved at være opfyldt hvorfor den nu foreslåes nedlagt. Dette behandles senere på generalforsamlingen.

Beretningen blev godkendt.

3. Godkendelse af regnskab

Der var udsendt regnskab for 1996, samt regnskab for perioden 1/1-97 til 26/4-97. Kassereren Lars Levin-Jensen forklarede baggrunden for de to udsendte regnskaber. Det første er det ordinære regnskab. Det andet er regnskab for 1997 indtil den dato, hvor man valgte at lade foreningen Munkesøgård overtage forpligtigelserne. Der var overskud i 1996, men i 1997 regnskabet er dette vendt til underskud. Underskudet pr. 26/4-97 dækkes af foreningen Munkesøgård, hvorfor foreningen nu ikke skylder nogen noget. Regnskaberne er godkendt af intern revisor Lars Mygind.

Der var spørgsmål fra Annie Nielsson om, hvad posterne 'øvrige udgifter' indeholdt. Kassereren forklarede at dette var alt fra gaver til foredragsholdere, udgifter til ekskursioner og informationsmøder og udgifter til weekendture for foreningens medlemmer. Det blev bemærket, at man nok en anden gang burde udspecificere regnskabet mere.

Med dette blev begge regnskaber godkendt enstemmigt.

4. Forslag fra medlemmerne

a) Forslag fra Bestyrelsen om opløsning af foreningen

Bestyrelsen begrundede deres forslag om opløsning af foreningen med, at der nu var etableret en blivende foreningsstruktur, som skal stå for opførelsen og driften af bofællesskabet rundt om gården Munkesøgård.

Herefter gik man over til afstemning, hvor 34 stemte for opløsningen af foreningen, ingen stemte imod og ingen undlod at stemme. Forslaget er derfor enstemmigt vedtaget.

Da der var flere end 2/3 af foreningens medlemmer til generalforsamlingen, skal denne beslutning bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling. Denne er allerede indkaldt til onsdag d. 25. juni 1997 kl. 17.00 på Cafe Gimle i Roskilde.

5. Valg af ny bestyrelse og revisor

Der var ingen der ønskede at stille op til bestyrelsen, idet foreningen forventes opløst om tre uger. Den gamle bestyrelse accepterede genvalg for perioden indtil den ekstraordinære generalforsamling. Bestyrelsen består derfor nu af Jesper Rasmussen, Jette Hagensen, Anne Jacobsen og Lars Levin-Jensen. Generalforsamlingen genvalgte dem under de stillede betingelser.

6. Eventuelt

Intet under dette punkt.

For referatet: Lars Levin-Jensen