Økologisk bofællesskab i Roskilde

Prospekt for økologisk bebyggelse rundt om Munkesøgård, Roskilde

Her kommer senere links til tegninger/skitser over området og boligerne

Baggrund for prospekt

Dette er resultatet af samarbejde mellem medlemmer i Foreningen til oprettelse af et økologisk bofællesskab (Økobo) og rådgivergruppen bestående af Arkitekterne Thure Nielsen og Rubow og Rådgivende ingeniører Cenergia Aps.

Beskrivelsen og tegningerne skal danne baggrund for de kommende beboeres tegning til boligerne. Således skal de kommende andelsbolighavere og boligejere kunne se, hvad det er de kommer til at binde deres økonomi i. Det skal også danne baggrund for forhandlinger med eksterne parter, fx kreditforeninger mm.

Prospektet indeholder først en beskrivelse af værdigrundlaget, der ligger til grund for hele prospektet, derefter en overordnet beskrivelse af bebyggelsen, af boliggrupperne og af fællesanlæggene. Til sidst en kort beskrivelse af økonomien i projektet. Prospektet er færdiggjort i januar 1997.

Værdigrundlag

Den økologiske tankegang vil blive forsøgt integreret i udformningen af bebyggelsen, samt i valget af byggematerialer, og energi-, vand- og affaldsløsninger mv. Målet er at skabe lokale energi- og ressourcekredsløb, som belaster miljøet minimalt, og som samtidig er overskuelige for beboerne at forvalte. Vigtige elementer heri er økologiske byggematerialer (fx jordsten), vedvarende energi (fx solvarme), vand- og affaldsforvaltning (fx komposttoiletter, lokal spildevandsrensning, regnvandsopsamling til tøjvask).

Bebyggelsen skal give gode muligheder for fællesskab - både det sjove og det mere forpligtigende. Der vil derfor blive lagt stor vægt på de faciliteter, som skaber gode rammer for fælles aktiviteter (fælleshuse mv.). Beboerne vil tage et større ansvar for forvaltning af deres bebyggelse. Det gælder de praktiske gøremål som fx viceværtsopgaver mv., men også aktiv deltagelse i foreningens besluttende organer, som er baseret på andelstanken - et hoved, en stemme.

Sammen med økologi og fællesskab er mangfoldighed et nøgleord for bebyggelsen. Vi ønsker at bo i et bredt sammensat lokalsamfund af unge og ældre og forskellige erhvervsgrupper. Derfor er der lagt vægt på at udforme en større bebyggelse, blande forskellige ejerformer og forskellige lejligheds- og husstørrelser. Integrering af erhvervsaktivitet i bebyggelsen skal også sikre mangfoldigheden. Der vil blive et mindre økologisk landbrug (ægproduktion), samt eventuelt liberale erhverv og en vuggestue/børnehave.

Bebyggelsen

Bebyggelsen skal ligge rundt om gården Munkesøgård i Trekronerområdet øst for Roskilde. Beliggenheden er valgt i udkanten af byen for at kunne integrere landsbrugsaktiviteter, men samtidig være tæt på forskellige byfunktioner (ca. 4 km til Roskilde centrum). Bebyggelsen ligger stationsnært med gang- og cykelafstand (godt 1 km) til Trekroner station, som har gode kollektive trafikforbindelser (ca. 25 min. i tog til Københavns hovedbanegård). Til glæde for miljøet er egen bil derfor ikke en nødvendighed for at bo i bebyggelsen. Der er ca. 2 km til fjorden ved Himmelev.

Der vil blive etableret fem bogrupper med i alt 100 boliger centreret omkring den eksisterende Munkesøgård, som vil fungere som fælleshus for hele bebyggelsen. Der bliver 20 seniorboliger (almennyttige), 20 ungdomsboliger, 20 almindelige almennyttige boliger, 20 andelsboliger og 20 ejerboliger. Lejeboligerne vil blive opført af et almennyttigt boligselskab. Boligerne bliver 2-, 3-, 4- og 5-værelses rækkehuse/lejligheder. Bebyggelsen vil blive en tæt-lav bebyggelse i to etager, hvor hver bogruppe udgør en selvstændig klynge. Udover folks private haver vil der være muligheder for at have nyttehaver, legeplads, boldbane mv. på et stort udenomsareal. Vi forventer, at blive omkring 60 børn og 150 voksne.

Bogrupperne og boligerne

Bogrupperne består alle undtagen ungdomsboligerne af tre længer i en hesteskoform orienteret ind mod Munkesøgård, som udgør centrum i bebyggelsen. Alle boliger har indgang fra gårdsiden af huset gennem et uopvarmet vindfang. Førstesalslejligheder har derfra en indvendig trappe. Se de medfølgende tegninger.

Udvendigt er facaderne beklædt med ubehandlet (fx tuja) eller malet træ. Taget vil f.eks. være af genbrugstegl eller metalplader. Solfanger er beklædt med glas. Ventilationsskorstenene er lavet af metalplade. Udestuer og vindfang er af træ, aluminium og glas.

Husene er grundlæggende bygget af træ med bærende ydervægge. Under træbeklædningen vil der være et lag gipsplade. Husene vil være isoleret med godkendt papirgranulat. Lejlighedsskel og mure mellem rækkehusene er udført i to lag pressede jordsten. Indervægge i gavlene er også jordsten. Etagedæk er udført i træbjælker med bærende søjler i stueetagen. Loftet både i stueetage og på første sal vil være udført i gips. Tagkonstruktionen vil være gitterspær eller saksespær med mulighed for loft til kip. Indvendige vægge vil være af træ og gips eller jordsten. Indvendige vægge i vådrum (badeværelse) vil være af træ og kalciumsilikat evt. med fliser eller glasvæv. Gulve i vådrum vil være klinker i stueetagen og klinker eller vinyl på første sal. Gulve i resten af boligen vil være klinker eller trægulv i stueetagen og trægulv på første sal.

Opvarmning sker ved centralvarmeanlæg evt. ved gulvvarme ellers ved radiatorer. Husene er lavenergiboliger med høj isoleringsgrad og energiruder. Passiv solvarme udnyttes ved husenes solorientering og jordstenenes evne til at oplagre og afgive varme. Husene vil være selvventilerende.

De enkelte boliger vil blive udstyret med energieffektivt køkkenudstyr (komfyr, køleskab, emhætte). Der tænkes etableret fælles frysere i bogruppernes fælleshus.

I badeværelserne vil være installeret komposttoiletter med urinseparation og lille vandskyl. Kompostbeholderen vil være placeret i en lav kælder under vindfanget ved den enkelte bolig. Fra beholderen skal med ca. et års mellemrum fjernes svarende til ca. tre spande kompost, som køres til en fælles efterkomposteringsplads. Urinen opsamles i en beholder for senere udbringning på de omkringliggende marker.

Fællesanlæg

Der vil være en række anlæg, som opføres i fællesskab mellem de forskellige ejerformer og bogrupper.

På selve Munkesøgård vil der på sigt blive etableret en række fællesfaciliteter, som kunst-, sy-, tømrer-, snedker-, metal- og lerværksteder, musikrum, sauna, aktivitetsrum for unge, indkøbsforening, ekstra rum til udlejning, evt. fællesvaskeri og festsal.

Til opvarmning af boligerne vil der desuden i gårdens lokaler være installeret et fælles flisfyr. Eventuelt vil der til supplering af varmen i sommerhalvåret blive installeret solvarmepaneler på de enkelte længer i bogrupperne.

Spildevandet indeholder pga. komposttoiletterne færre næringsstoffer. Rensning af spildevand sker lokalt enten ved et nedsivningsanlæg eller ved et biologisk rensningsanlæg. Regnvand fra bebyggelsens tage opsamles og anvendes til vask i fællesvaskeriet på gården eller i de enkelte bogruppers fælleshuse.

For hver bogruppe vil der derudover være et fælleshus. Her skal være mulighed for fællesspisning for alle bogruppens beboere. Der vil derfor i fælleshuset være fælleskøkken, spisestue, toilet og gæsteværelser. Eventuelt placeres vaskeri i fælleshusene, hvis dette ikke placeres centralt på gården.

Samlet vil der være færre tilslutninger til de offentlige ledningsnet. Der skal ikke etableres kloaktilslutning til kommunens rensningsanlæg, der skal ikke være tilslutning til fjernvarme eller naturgas, og telefonsystemet tænkes etableret som et fælles drevet system med intern afregning.

Økonomi

Der vil blive etableret en overordnet ejerforening, som ejer fælles bygninger (fx Munkesøgård) og fælles tekniske anlæg (fx centralt fyr). Alle myndige lejere, andelshavere og ejere er medlem af denne forening, og er med til at betale fællesudgifter efter fastsatte fordelingsnøgler. De enkelte bogrupper køber selv et lod svarende til den parcel, hvorpå deres bebyggelse er opført, og via lejer-, andels- eller ejerforeninger forvalter de deres fælles økonomiske ansvar. For ejergruppen vil der blive udmatrikuleret lodder for hvert rækkehus, og ejerforeningen vil stå for fælles faciliteter (fx bogruppens fælleshus). Erhvervsdrivende i bebyggelsen vil være juridisk og økonomisk adskilt fra ovenstående foreninger.

Det er besluttet, at det maksimalt må koste 10% mere at anlægge bebyggelsen i forhold til tilsvarende traditionelt byggeri. Merprisen under drift vil blive lavere, idet vores driftsudgifter forventes at blive lave pga. diverse gennemførte ressourcebesparelser. Rammebeløbet for traditionelt andels- og lejebyggeri er ca. 10.000 kr. pr. kvadratmeter, men kan forhøjes, når der anvendes økologiske tiltag. Udgangspunktet er, at alle boligerne etableres for en samlet byggesum incl. tilslutningsafgifter mm. på 11.000 kr pr. kvadratmeter. Beboerne i ejergruppen kan dog gå højere op ved at lave ændringer til dette udgangspunkt.

Lejerbogruppen, seniorbogruppen og ungdomsbogruppen etableres i samarbejde med et boligselskab. Andelsbogruppen etableres af en nystiftet andelsboligforening. Ejerbogruppen etableres af de enkelte ejere, som organiseres i en ejerforening.

Tidsplan

Dette prospekt udsendes til medlemmer af de boliggrupper, der er dannet i Foreningen til oprettelse af et økologisk bofællesskab. Derefter vil der i midten af februar 1997 blive indkaldt til stiftende generalforsamling for den overordnede forening, som skal stå for etableringen af bebyggelsen. En uge efter vil de underordnede ejer-, andels- og lejerforeninger blive stiftet. Tegningsfristen for boligerne er fastsat til den 14. marts 1997, hvorefter der skal indgås aftaler med rådgiverne og detailprojekteringen kan starte.

Bebyggelsen forventes at komme ind under Boligministeriets kvote for forsøgsbyggerier, hvorved man kan spare noget tid ved på et tidligt tidspunkt at vælge entreprenører og ikke lave udbud i licitation.

Lokalplanen behandles parallelt og foreligger godkendt fra kommunens side i starten af juni. Herefter kan selve byggeriet starte med ejergruppen først og ca. en måned forskudt byggestart for hver af de efterfølgende bogrupper. Indflytning forventes at kunne ske fra januar 1998 for de første bogruppers vedkommende.

Bagsværd d. 19. januar 1997.