Møde i projektgruppen tirsdag d. 9. januar 1995 hos Anna og Lars

Tilstede: Jesper, Claus, Tobias og Lars L-J (referent)

Dagsorden: 1) Runde

2) Ekskursion

3) Møde med arkitekterne fra Den Trojanske Hest

4) Status og forventninger til den kommende tid

1) Runde

Jesper: Har fået fat i Kaj Hansen fra Andelssamfundet i Hjortshøj, og har aftalt at mødes med ham d. 31/1. De skal diskutere vedtægter, og Hjrotshøj har et sæt vedtægter, der kan bruges som udgangspunkt for vores kommende vedtægter. (Jesper skal inden for den næste måneds tid komme med en skitse til den juridiske konstruktion for det overordnede andelsselskab og de underliggende andels, ejer eller lejer-foreninger).

Har hørt et rygte om, at en gruppe fra Thorup var ved at bryde ud, og derfor ledte efter noget andet i samme genre. De vil måske være interesseret i vores bebyggelse, og der var enighed om, at de da sikkert ville være gode at få med.

Tobias: Har nogle kontakter til nogen, der ved hvordan og hvem man skal søge for at få noget ud af fonde til vores formål. Han har desuden været til økologisk udstilling i Turbinehallerne og der snakket lidt med arkitekten Floyd Stein.

Claus: Vil prøve at få lidt gang i kommunerne Hillerød og Allerød.

Lars: Har endelig fået skrevet brev til Ølstykke Kommune. Mangler stadig at få fulgt op på status på lokalplanen og den politiske proces i Stenløse Kommune.

2) Ekskursion

Claus har for lang tid siden lovet at arrangere en ekskursion til et par interessante bebyggelser. Dette bliver nu en realitet, hvis der ellers er interesse blandt medlemmerne.

Dato og tid: Søndag d. 21. januar 1996 kl. 11.15

Mødested: Fælleshuset ved Skotteparken i Egebjerggård i Ballerup.

Steder: Skotteparken i Ballerup og Havrevænget i Hillerød.

Transport: Dem der har bil tager resten med (meget økologisk!!!???)

Se desuden vedlagte invitation med praktiske oplysninger. Godt gået Claus!!

3) Møde med arkitekterne fra Den Trojanske Hest

Efter mødet med arkitekterne før jul var der nogle ting der skulle diskuteres. Til dette punkt var der et skriftligt indlæg/indsigelse fra Anders, som på den måde delvist deltog i diskussionen.

Der tages udgangspunkt i referatet fra mødet d. 19/12, som er udsendt tidligere.

Tagmateriale: Efter lidt diskussion blev man enige om, at arkitekterne gerne må arbejde videre med tegl, skifer og evt. metal. Der arbejdes ikke videre med strå, træspåner eller tagpap.

Kælder: Claus vil gerne have kælder til fx pulterkammer, fadebur, gæsteværelse, cykelreparation, kontor mm. Resten af gruppen mente, at disse ting lige så godt kunne foregå i selve boligen eller i fællesarealer og/eller fælleshus. Da det ikke helt er klarlagt hvad en kælder evt. ville betyde i forhold til materialevalg, og da man da godt kunne se det praktiske i den ekstra plads, er kælderen ikke helt afvist. Vi må tale videre om det på et senere tidspunkt.

Parkering: Der var enighed om, at parkering skal være uden for bebyggelsen af hensyn til pladsanvendelsen i nærområderne omkring boligerne. Der skal til gengæld bygges carporte og redskabs-/cykelskure.

Beplantning: Det var på dette punkt at Anders havde indsigelser. Han er imod at der til hver bolig er 'prydhave', som beskrevet i sidste referat. Der var blandt de fremmødte enighed om, at det var rigtigt at man tidligere var blevet enige om, at der gerne måtte være en lille stump have eller terrasse umiddelbart i tilknytning til hver bolig.

Der skal være et sæt regler af en slags der begrænser hvad der må laves af hegn og hække. Der må gerne være lidt privatfred på en eventuel terrasse, men der skal på den anden side heller ikke være 2 m høje hække rundt om hver lille lod.

Størrelsen af haverne blev angivet til ca. 200-400m2.

Der var enighed om at beplantningen på resten af grunden skulle være en blanding af 'vild' natur og mere kultiveret, men med nogle græsarealer til leg og boldspil.

Vaskeri: Der var forslag om, at der skulle være vaskerefaciliteter til hver bogruppe. På trods af nogle forskellige indsigelser blev det besluttet, at der ikke skal sættes plads af til vaskemaskiner i de enkelte boliger. Der må gerne bruges regnvandsopsamling til vaskemaskinerne. Tørretumblere må der gerne være, og der skal være fælles indendørs og/eller overdækket udendørs tørreplads (det er her kælderen måske kommer ind i billedet).

4) Status og forventninger til den kommende tid

Efter det overvældende fremmøde af aktive til de sidste par møder var der enighed blandt de nu få fremmødte om, at der skal gøres noget for at skaffe flere og nye aktive. Konsekvensen er, at foreningen uddør eller at projektet bliver meget forsinket i forhold til den ambitiøse tidsplan. Hvis der ver 3-4 sejtrækkere mere blandt de aktive ville fremdriften i projektet være sikret.

For at finde flere aktive mener Jesper, at vi skal lave en lille kampagne for at hyre aktive til projektgruppen. Han foreslår 2*4 avisannoncer i dagbladenes bofællesskabs-spalter. Prisen for en sådan kampagne er over 2000,- kr.

Der var enighed om, at noget lignende nok var en god ide. Man besluttede derfor at prøve at sætte en annonce i Information, weekend, hvis en sådan annonce koster mindre end ca. 500,- kr.

Formuleringen blev: "Økologisk bofællesskab under etablering søger aktive. Placering: På landet i Københavns omegn. Størrelse: 80 boliger. Fællesskab med plads til individuel udfoldelse og privatliv. Har du energi, mod og lyst til at deltage, så ring til Lars på tlf. 4449 1211"

For at aflaste Lars og fremtidige telefonpassere blev det besluttet, at der købes en telefonsvarer til foreningen.

Under dette punkt blev det desuden besluttet, at vi melder os ind i Landsforeningen af Øko-samfund. Det koster 500 kr/år.

NÆSTE MØDER

Næste møde tirsdag d. 23. januar 1996 kl. 19.00 hos Tobias

Adresse: Sjællandsgade 25, 4.tv, 2200 Kbh. N, tlf. 31 39 54 24

Næste møde derefter tirsdag d. 6. februar 1996 hos ???????

tirsdag d. 20. februar 1996