Vedr. valg af byggegrund på mødet den 25. juni 1996

Foreningens medlemmer indkaldes hermed til møder d. 11. juni 1996 og d. 25. juni 1995, hvor der skal vælges placering af bebyggelsen. Der skal på dette tidspunkt vælges én placering, som grundegruppen skal arbejde videre med.

På det første møde vil grundegruppen fremlægge og præsentere de byggegrunde og placeringer de har undersøgt. Der vil blive fremlagt kort over placering, forskellige tekniske og politiske data, samt en vurdering af kommunernes velvillighed til at modtage os. Andre personer end grundegruppen er velkomne til at fremlægge supplerende eller andet materiale. Efter mødet vil der blive udsendt materiale til alle foreningens medlemmer, så hvis der er supplerende eller nye oplysninger bedes disse foreligge på skriftlig form på mødet d. 11/6.

Søndag d. 16. juni har grundegruppen arrangeret rundtur til de placeringer de har undersøgt og fundet mulige. Oplysning og tilmelding om dette arrangement hos Inger Foldager på tlf. 39 66 33 12 (evt. 31 21 84 19). Se desuden separat indbydelse.

På det andet møde skal beslutningen tages. Der lægges op til en consensus-beslutning, men i fald der opstår flere 'lejre' i forsamlingen som ikke kan nå til enighed om én placering kan der skrides til afstemning. En afstemning er dog sidste udvej, idet det kan lede til en opsplitning af foreningen.

For at have formalia på plads har bestyrelsen bestemt følgende:

For at kunne stemme ved valg af grund d. 25/6 SKAL man have betalt medlemskontingent senest d. 15/6. Hver myndig person, der er medlem, har én stemme. Der kan godt være flere medlemmer pr. husstand. Man skal være personligt til stede på mødet for at kunne stemme. Man kan ikke overlade sin stemme til en anden person ved hjælp af fuldmagt.

Beslutning træffes ved almindeligt stemmeflerhed. Beslutningen bekræftes på den efterfølgende ordinære generalforsamling.

Vedlagt er medlemsliste pr. 1. juni, således at man kan se om man er registreret som medlem.

Alt dette leder forhåbentligt til et par fredelige og udviklende møder, hvor vi i fordragelighed kan tage en beslutninger, som mange kan leve med. Det er første gang vi skal tage en så stor beslutning, som kan betyde at en del medlemmer træder ud. Det er dog ikke den sidste store beslutning der skal tages; i løbet af efteråret skal der tages mange beslutninger om arkitektur, vedtægter og økonomi. Vi håber derfor at denne diskussion og beslutning forløber godt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen v. Jesper Rasmussen og Lars Levin-Jensen

Tak til Ib Ravn for grundigt forarbejde om proceduren!

Generalforsamling

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Foreningen til Oprettelse af et Økologisk Bofællesskab. Generalforsamlingen finder sted i

Blågårdens Medborgerhus, Blågårds Plads, Lørdag d. 29. juni 1996 kl. 13.00

Der vil blive serveret kaffe og the. Derudover kan der for egen regning købes mad mm. i medborgerhusets kantine.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

3. Godkendelse af regnskab

4. Forslag fra medlemmerne

a) Bekræftelse af beslutning truffet på mødet d. 25/6 om placering af bebyggelsen.

5. Valg af ny bestyrelse og revisor

6. Eventuelt

Ad. 4: Forslag til diskussion på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest på koordineringsmødet d. 25. juni om aftenen. Derefter vil der evt. blive udsendt yderligere materiale til medlemmerne.

Punkt 4.a er ikke ment som en genoptagelse eller videreførelse af diskussionen fra mødet d. 25/6 men som en bekræftelse på konklusionen om placeringen fra dette møde.

Kopier af vedtægter udleveres ved henvendelse til Lars Levin-Jensen på tlf. 44 49 12 11

Efter generalforsamlingen

Ca. kl 15 når generalforsamlingen er afsluttet vil der blive arrangeret et foredrag af mere underholdende art. Hvem det bliver er endnu ikke fastlagt, men vi forventer, at det bliver en person, som vil kunne starte en debat eller udviklende diskussion. Der vil eventuelt efterfølgende blive en form for gruppediskussion.

Dette arrangement annonceres mere detaljeret senere via referaterne fra koordineringsmøderne.

Alle er velkomne, også resten af familien.

Kærlig hilsen

Bestyrelsen v. Jesper Rasmussen og Lars Levin-Jensen

Der skal bygges 80 boliger på mellem 20 og 120 m2, varierende fra 1 - 5 værelser. Det skal være boliger med en høj udnyttelsesgrad af pladsen. Rummene kan være lidt mindre end normalt da der gives en hel del ydre plads i form af fælleshuse og udestuer. Generelt er boligerne zonedelt i en indre opvarmet zone og en ydre uopvarmet glasstue. En del funktioner er lagt ud på nogle fællesarealer, så som børnelegerum, gæsterum, værksteder, vaskerum etc. Boligerne er bygget i 1-2 etager, med enten en terrasse eller en have. Vi forestiller os haver på gns. 100 m2 og max. 400 m2. Vi forestiller os en form for zone opdeling, med flydende overgange mellem privat- og fælleshave. Nogle boliger kan være delvist sammenbygget med fælleshuset via en glasoverdækning eller en pergola.

Fælleshuse.

Der skal bygges et fælleshus pr. boliggruppe ( 20 boliger), og de skal kunne rumme 30-40 voksne og 15 - 25 børn til spisning. Dette vil kræve ihvertfald et rum på 100 m2 samt et passende køkken. Herudover skal der være et bad og et toilet, samt et gæsterum. Der skal være en terrasse og en grillplads, og det ville være praktisk om der var et fællesværksted.

Der placeres også et fællesvaskeri og et tørrerum. Der skal slutteligt være et affaldssorteringsrum, et fælles haveredskabsskur og evt. en hønsegård.

Forsamlingshus.

Et stort fælleshus for hele bebyggelsen. Dette er et stort multifunktionelt rum til f.eks. Store fester, børnetumlerum om vinteren, bordtennis, badminton, dans, kurser, foredrag, biograf, happenings etc. I forbindelse med forsamlingshuset kunne der være et antal rum der kunne bruge til musik, keramik, computer og andet.

Dette rum kunne evt. lejes ud til bofællesskabets naboer og venner.

Erhverv.

Vi ønsker at der etableres virksomheder i bebyggelsen f.eks.

- Håndværk/ kunsthåndværk.

- Servicevirksomheder.

- Klinikker.

- Gartner/ landbrug.

- Cafe/ traktørsted/ butik

- Børneinstitution/ Skole/ højskole.

Gerne 5 - 10 stk.

Om der ikke er nogen der har meldt sig når vi begynder at tegne, skal der sættes plads af til et antal bygninger af en passende størrelse, ca. 5 grunde à 600 m2. På samme måde kunne der sættes et areal af til opførrelse af hobbyrum.

Erhvervsbygninger, og hobbyrum opfylder samme økokrav som resten af bebyggelsen.

Cafe.

Der kunne være en lokal cafe, enten drevet af en person, eller drevet på fællesbasis. Bliver besøgstallet så stort som man kan frygte kunne det måske endda blive en indbringende virksomhed.

Butik.

Der synes at være to behov en butik skal opfylde; 1. Den skulle hjemtage økovarer i store partier, og 2. Den skulle fungere som døgnbutik. !!

Demohus og infocenter.

Forventningen om et voldsomt stort antal besøgende der vil se hvordan vi har arrangeret os, har affødt ideen om et demostrationshus og et informationscenter. I den forbindelse kunne der måske allerede fra starten planlægges en rundvisningssti der ikke lige går ind igennem vores haver.

Kompost/ affaldssortering/ genbrugspulterkammer.

Der skal være en opsamlingsplads til foder og kompost materiale i hver boliggruppe,. Ligeledes skal der være en central bygning til opsamling af det sorterede affald, hvor det kan opmagasineres til der er samlet en så stort kvantum af den enkelte fraktion at den på rentabel vis kan transporteres til recirkulation.

Der skal være et fælles pulterkammer/ genbrugslade, ( f.eks i en kælder), hvor "værdifulde" men midlertidigt undværlige effekter kan placeres og siden tages i brug af en ny bruger. Ingen fortrydelsesret.

Rodzoneanlæg og vand.

Rodzone anlægget kunne anlægges på en bakke, 8-10 meter høj. Afvandingen af anlægget kunne så ledes gennem bebyggelsen via små bække, der enkelte steder løb ud i nogle små vandhuller, og der kunne evt. også være en lille sø, måske med lidt fiske opdræt. I forbindelse med den storebakke kunne der etableres nogle små ved foden, hvilket giver en god landskabsmæssig effekt samt en fortrinlig legeplads.

Legepladser og udendørsrum.

Legepladser kan der godt være en del af. De behøves ikke at være kæmpestore, men til gengæld må de gerne være smukke og originale. I forbindelse med legepladserne eller andre steder må der gerne etableres gode opholdsrum, et par bænke, en bålplads, et par træstubbe, en lille god solplads, et meditationsrum ect.

Parkeringsplads.

Vi ønsker bebyggelsen friholdt fra biler i almindelighed, hvorfor p-pladsen skal placeres i udkanten af bebyggelsen. Der skal naturligvis være brandveje og det skal være muligt at komme ind med en flyttevogn. P-pladsen skal være smuk, kantet med træer, vilde hegn, og bede. Den behøves ikke absolut at være firkantet.

Vindmøller.

Hvis det er muligt at fange noget vind på vores grund, og det ellers er tilladt, skal vi nok gøre brug af vindmøller. De skal søges indarbejdet i bebyggelsen og placeret hvor de er til mindst gene.

Park, etc.

Der skal i forbindelse med forsamlingshuset være en mindre park, som der bl.a skal rumme en boldbane, volleyballbane, skulpturer og andet godt.

Byggestil.

Boligarkitektur.

Vi ønsker en gennemgående linie i arkitekturen. Det kunne f.eks være et gennemgående tema over nogle bestemte materialer, f.eks stråtag eller lignende. Man skal få en fornemmelse af sammenhørighed når man bevæger sig rundt i bebyggelsen. Samtidig skal der være variation og forskellighed; hver enkelt bogruppe må godt have sit eget særpræg. Udgangspunktet kunne måske være det centralt placerede forsamlingshus.

Bebyggelsen skal have en "organisk" fremtoning i materialevalg, linier og form. Dette gælder de enkelte huse såvel som grundplanen. Det betyder jo ikke at den skal smelte sammen med naturen men den må godt give associationer i den retning. Det betyder bl.a. at det ikke skal være high tech stil.

Arkitekturen er underlagt forskellige krav dikteret af de økologiske teknikker. F.eks solfangere på taget, sydvendte glasrum af et væsentligt omfang. Dette gælder også byggematerialer, der er vurderet i forhold til deres økologiske kvaliteter, jævnfør positivlisten.

Eksempler:

- Ikke traditionelle rækkehuse, mere organisk struktur.

- Forskudte flader, skæve vinkler, brudte linier.

- Vægbeplantning, træer tæt ved husene.

- Udhæng, altaner, svalegange, trætrapper i stedet for galvaniseret jern.

- Gerne runde former og noget der er mere end firkantet.

- Huse der inviterer én nærmere, hvor man på afstand fornemmer et liv.

- Rigeligt med vinduer.

- Stemning som omkring visse svenske træhuse.

- Gode terrasser.

- .....og sådan noget !

Landskabsarkitektur.

Begrebet landskabsarkitekter omfatter i denne sammenhæng hele udendørsarealet i bebyggelsen. Specifikt kan nævnes området omkring fælleshusene, rodzoneanlægget, legepladserne, " udendørs opholdsrum", stier og veje, p-plads, vandløb og vandhuller, overgangen fra private haver til fællesarealet, det store areal til private nyttehaver, parken med boldbaner. Alle disse områder ønsker vi gives stor opmærksomhed.

Vi ønsker en intensiv beplantning med træer, buske og plantebede, både nytte og pryd. Det skal være et sted fuld af oplevelser for øjet, næsen, ganen og for det legende barn i os alle. Der skal være steder hvor man har lyst til at sætte sig ned, der skal være glimt af et vandspejl, der skal være en lille bro og en stensætning, en stor sten man kan klatre på, der skal forresten også lige være et par områder hvor naturen for lov at bestemme, og et sted hvor ungerne kan blive helt væk. Muligvis skal der være en indhegning med nogle dyr, der skal ihvertfald være et krydderurtebed eller fire.

Det ville være fint at tænke permakultur ideer ind i planen. D.v.s. man arrangerer sig så ens liv påvirker den eksisterende natur minimalt, alle ting skal have flere funktioner. Planteproduktion foregår inde omkring boligerne. Det hele er meget økologisk tænkt, med kompost, gode nabovirkninger og sådan noget. Man sår f.eks spinat hvor der ellers ville komme ukrudt. Herved undgår man ukrudtet og når nytteplanterne skal have mere plads luger man spinaten væk og kan bruge den.

Andre eksempler;

- En hønsegård i hver boliggruppe. Man kommer let af med sit køkken affald, i en stor hønsegård kan der plantes frugttræer, og der kunne laves et klatrestativ til børnene med en hule.

- Træer i bebyggelsen er en blanding af frugt-, duft- og almindelige træer. Ud over at de er smukke og nyttige, planter vi dem så tæt at udtyndingen giver en brænde produktion.

- Rodzone anlægget laves som et ned- og udsivnings anlæg på en ret høj bakke. Herved er det muligt at få et afløb der kunne føde en lille bæk gennem bebyggelsen. Vi får også et spændende landskabs element. Ved foden kunne man lave små bakker der er en fortrinlig legeplads.

- Legepladser skal være smukke og skulpturelle. Der skal være gode legemuligheder og gode opholdsmuligheder. Beplantningen skal være velduftende, smuk og praktisk.

- Sti- og vej anlægget skal tilgodese at mennesker mødes. Der skal altså ikke være for mange alternative stier. De må godt lægges så man når man færdes på dem oplever at man bor i et fællesskab

- Det er meget ønskeligt at overgangen fra privathaver bliver blød, nærmest så man kan blive lidt i tvivl om hvilken zone man befinder sig i. Liguster hække og gemene rækværk er ikke så heldige. Naturligvis kan man bruge rækværk til at lave en lækrog med, det skal bare gøres med omtanke.

- En væsentlig del af en bogruppes areal skal være fællesareal. Området må godt gengive lidt af det udtryk der eksisterer i visse sommerhus områder, meget kultiveret inde omkring husene, og mere vild natur mellem husene.

Teknik

Energi

Varme

Der skal installeres aktiv solvarme fælles for hver bogruppe. Solpanelerne skal integreret i tagkonstruktionen på de sydvendte tagflader for at spare tagmaterialerne der. Man bør overveje om hældningen på disse tagflader skal tilpasses den optimale vinkel for indstråling fra solen. Arealet af solfangere skal afpasses det forventede forbrug til opvarmning og varmtvandsforbrug.

Solfangeranlægget skal anlægges med varmelager i jorden under husene; jordvarmelagre er nemme at anlægge, kræver ingen vedligeholdelse og kan holde store mængder varme i lang tid.

For at opvarme boligerne skal der være radiatorer og/eller gulvvarme afhængigt af om det bliver et lavtemperaturanlæg.

Bygningerne skal planlægges, så der tages højde for indstråling som passiv solvarme, dvs. vinduesarealerne skal være store mod syd og små mod nord. Man bør lave glasfacade på den sydvendte side, hvorved man opnår et energioverskud til boligen. Dog skal man huske at tage højde for, at disse arealer også skal kunne bebos om sommeren, hvor der ellers kan blive uudholdeligt varmt i disse drivhusagtige bygninger.

Bygningerne skal bygges, så de har en stor indre varmekapacitet i de rum der altid skal være varme, og en lille varmekapacitet i de rum, der kun skal opvarmes til bestemte tider. Således bør soverum bygges let idet de kun skal være opvarmede om aftenen og morgenen. Stor varmekapacitet fås ved at lave vægge og gulve i sten eller andre hårde materialer, mens lille varmekapacitet fås ved at lave vægge og gulve i træ, gips eller andre lette materialer.

For at få en stor varmekapacitet i huset bør de bærende mure vende ind i huset og isoleringen være udenpå med en tynd klimaskærm af fx træ.

Til at supplere ved større varmeforbrug end solvarmeanlægget kan levere, skal der installeres et pille- eller flisfyr i hver bogruppe. Dette vil kunne supplere opvarmning og varmt vand i de koldere perioder om vinteren, hvis varmelager og solvarme ikke er tilstrækkeligt.

El

Elbesparelse skal tænkes ind i bebyggelsen. Fællesanlæg vurderes på deres energiforbrug, fx vaskemaskiner mm. Belysningen på fællesarealerne skal vurderes; hvor meget skal være oplyst og kan noget af det laves som tænding ved hjælp af bevægelsesfølere. Lysarmaturer i fællesarealerne skal selvfølgelig bruge lavenergipærer.

Det er ikke meningen at solceller skal installeres i større målestok, idet teknologien endnu er for ung og at omkostningerne til produktion endnu ikke modsvarer udbyttet hverken i økonomisk eller økologisk målestok. Man kunne forberede de af tagfladerne, hvorpå der ikke er installeret solfangere, til senere at kunne monteres med solceller. Til mindre ting kunne man installere solceller, fx til udluftningsblæsere i boligen eller på multtoiletterne, eller man kunne installere solcelledrevne pumper på solvarmeanlægget.

Andre installationer

I bebyggelsen skal der selvfølgelig installeres telefonudtag i flere af hovedrummene i hver bolig. I den forbindelse bør man tænke fremad, idet det i fremtidens bolig vil være et krav, at der er tilslutning for computernet mm. Installation af computernet og telefon er idag én og samme sag, og man får således mulighederne for computernet næsten gratis med i installationen af telefonkabler.

Ligeledes skal man fra starten have trukket kabler til TV/radio-forbindelse. Om dette skal være fra egen fællesantenne eller fra hybridnet må afgøres senere. Det vigtigste er, at det er et fællesanlæg; antenner for hver husstand er ud over det lidet æstetiske også strømtyve, idet der på hver antenne sidder en antenneforstærker, som altid er tændt.

Vi ønsker ikke i så høj grad at lave 'intelligente' huse, idet disse bygger på en grundholdning om stort energiforbrug. Vi ønsker selvregulerende simple løsninger kontra højteknologiske løsninger med mange fejlmuligheder og fremmedgørelse for hvad det egentligt er der sker i huset.

Installationerne i og imellem husene bør laves flexible, således at det ikke kræver fx opgravning osv. ved installation af kabler mm. senere.

Vand

Drikkevand

Drikkevand tænkes at komme fra en privat boring eller fra det kommunale ledningsnet. Pga. de nedenfor nævnte løsninger vil der kunne spares en del vand. Der skal hermed kun bruges vand af drikke-kvalitet til personlig hygiejne, opvask og rengøring, mad og drikke samt til supplement til tøjvask og skyl i urintoilet (se nedenfor). Dermed kan man forvente vandforbruget nedbragt fra 165 l/dag til ca. 80 l/dag.

Vaskevand

Vaskevand til tøjvask og andre tilsvarende anvendelser af vand tænkes forsynet med regnvand opsamlet på tagene. Der skal altså installeres samlebrønde for tagafløb med dykpumper til lagertank i forbindelse med vaskerierne. I forbindelse med lagertankene installeres vandværk med grov- og finfilter, samt evt. UV-filter (for at fjerne sygdomskim). I det omfang det ikke er nok regnvand suppleres automatisk med vandværksvand.

Ved at anvende regnvand opnår man, ud over at spare vandværksvand, at man kan mindske tilsætning af kalkbindere til vaskemidlet. Vaskemidler er tilsat store mængder fosfor for at gøre vandet blødere og sæben mere effektiv. Fosfor er imidlertid et næringsstof for planter og alger, og man skal således efterfølgende fjerne det i rensningsanlægget for at undgå uønsket algevækst, der hvor man udleder vandet. Man sparer således både vaskemiddel og rensning af vand for store mængder fosfor ved at anvende regnvand. Man skal være opmærksom på, at i de perioder, hvor man er nødsaget til at supplere med almindeligt postevand, skal der tilsættes/anvendes almindeligt vaskemiddel.

Energi?

Multtoiletter

For at undgå udledning af de store mængder af næringsstoffer, der kommer fra afføring og urin, skal der installeres multtoiletter i alle boliger. Dermed har man ændret et problem (vandrensning) til et gode, idet mult og urin kan tilbageføres til landbrug som næringsstoffer i stedet for andre former for gødning.

Der findes flere udformninger af multtoiletter, men det ser ud til at de såkaldte 'snurredas'-typer er bedst. Her er multbeholderen, som er ca. 1 m i diameter rund tank inddelt i fire rum, placeret i etagen under selve toiletstolen. Et multtoilet kræver tømning et par gange om året, hvor det passive, næsten lugtløse mult skal bortfjernes. Det kræves således at multbeholderen står i et rum, hvor det umiddelbart er muligt at komme til udefra, og hvor man kan komme til at arbejde. Dette betyder, at toiltettet helst skal placeres på 1.sal. Hvis toiltettet placeres i stueetagen er det et krav, at der er et kælderrum med udgang udadtil.

For at undgå lugtgener inde i huset, og for at hjælpe til udtørringen af multen, etableres udsugning fra multbeholderen. Derved suges luft ned gennem toiletstolen, forbi multen og ud gennem en aftrækskanal til taget. Dette kræver en vis energi, og man skal være opmærksom på, at der ikke her opstår en skjult energisluger. Eventuelt kunne en sådan udsugning drives at et solcellebatteri.

Multtoilettet kan også kompostere organisk køkkenaffald, så man kunne overveje en løsning, hvor man via en luge kunne tilføre køkkenaffald til multtoiltettet. Dette kræver dog en speciel placering af toiltettet, idet det nok ikke er praktisk at denne luge/skakt findes på 1.sal når køkkenet er i stueetagen.

Urin indeholder langt den største mængde næringsstof. Multtoiletter virker bedst når der er så lidt væske som muligt. Derfor skal der overvejes om multtoiletterne skal være med urinseparation. Dette foregår i praksis ved, at der i toiletstolen er to kamre; et til det 'store' og et til urinen. Det bageste kammer er forbundet med multbeholderen, mens urinen fra det forreste kammer ledes til en opsamlingstank. Denne tank kan være fælles for hele bogruppen, og den behøves kun tømmes en gang om året med en slamsuger, hvorefter urinen kan køres ud som gødning på markerne. Muligvis skal urin-kammeret i toiletstolen forsynes med skyllemekanisme for at undgå lugtgener. Der vil dog kun være tale om små mængder vand i forhold til traditionelt skyllende toiletter. Opsamlingen af urin betyder, at man ud over den almindelige rørføring til spildevand skal have et mindre sideløbende net til urinen. For at udnytte urinseparationen og samtidig undgå at multtoiltettet bliver mindre effektivt pga. fugtighed, kræves det af den mandlige del af beboerne, at de altid skal sidde ned, når de tisser.

Rensning af gråt spildevand

Med multtoiltetter og urinseparation er mængden af spildevand reduceret og det mest problematiske indhold taget hånd om. Når der ikke er fækalier og urin i spildevand kaldes det 'gråt spildevand' (i modsætning til 'sort spildevand'). Tilbage i spildevandet er der nu ikke så mange næringsstoffer, meget af partiklerne er fjernet og sygdomsfremkaldende organismer er minimeret. Det er derfor langt nemmer at rense gråt spildevand.

Der er flere angrebsvinkler på rensning af spildevand; her er to metoder meget kort præsenteret, som begge bør undersøges og sammenlignes.

Biorens i kompaktanlæg

Der findes på markedet små kompakte rensningsanlæg til installation i kælderrum el.lign. (Dantirens). Disse er udviklet til genbrug af gråt spildevand til skyl i toiletter, men kan måske bruges til rensning af det grå spildevand for efterfølgende udledning og nedsivning. Det skal undersøges om udledningen fra et sådant anlæg overholder kravene til udledning af spildevand i naturen eller der skal ske en efterfølgende (simplere) rodzonerensning.

Et kompaktanlæg består af 2-3 biofiltertanke med hver ca. 1 m3 volumen, hvori der er små kugler der giver en stor overflade hvor bakterier kan sætte sig. Her nedbrydes det organiske stof til næringssalte. Efter biofilteret er der en mellemtank og derefter et finfilter før udløbet.

Udløbet fra det kompakte anlæg tænkes udledt i en pilelund som skal sno sig ned gennem bebyggelsen. Piletræer kan opsuge og fordampe store mængder vand, således at der måske slet ikke udledes noget spildevand til de lokale vandløb. Man kan her skelne mellem et fordampnings- eller et nedsivningsanlæg. I det omfang man ønsker at tilbageføre vandet mere direkte til grundvandet kan man undlade at lægge en vandtæt membran under pilelunden, hvorved man opnår at en del af vandet vil sive direkte ned i jorden. Man kan også lave en kombination af nedsivning og fordampningsanlæg idet det kan være problematisk at nedsive vand der indeholder næringsstoffer.

Rodzoneanlæg

Rodzoneanlæg er større udendørs anlæg, hvor spildevandet renses ved gennemløb af forskellige filtre, damme og beplantede 'bede'. Der findes bl.a. et i Thorup ØLK, som der dog har været nogle problemer med.

Anlægget i Thorup består fx af et stenfilter, seks beplantede filterbassiner der hver belastes et døgn og hviler fem, tre beplantede filterbassiner der hver belastes to døgn og hviler fire, en sandfangsbrønd, en vandtrappe, to beplantede filterbassiner med vandret gennemstrømning og et pilebassin. Alt i alt et anlæg der kræver noget plads. Det skal siges at dette anlæg er lavet til rensning af sort spildevand.

Rodzoneanlægget har en lille produktion af biomasse, som svarer til nogle af de næringsstoffer der er taget ud af spildevandet. Disse skal høstes og evt. komposteres hvis det ikke er af en form der kan anvendes som brændsel.

Sammenligning

Kompaktanlægene har en fordel frem for rodzoneanlæggene idet rensningen foregår indendørs og tæt ved kilden, hvorfor rensekapaciteten ikke i samme grad er påvirket af udetemperaturen. Til gengæld kræver kompaktanlæggene lidt mere vedligeholdelse end rodzoneanlæggene, idet de er lidt mere komplicerede løsninger af det samme princip. Om det skal være den ene eller den anden løsning må komme an på en konkret nærmere analyse, bl.a. skal energiforbrug, pladsanvendelse, effektivitet, driftssikkerhed og anlægsomkostninger undersøges.

Affald

Affald kildesorteres. Det af det organiske, som ikke skal puttes i multtoilettet, komposteres eller fodres til høns eller lignende. Resten bringes til recirkuleringsvirksomheder eller andre affaldsbehandlingsanlæg. Ved at kildesortere og selv behandle en del af affaldet kan udgifter til miljø-afgift og renovation nedbringes.

Byggematerialer

Bæredygtighed i byggematerialer og bygninger kan behandles som tre faser: Tilvirkning, brug og nedrivning, svarende til før, under og efter brug. I bebyggelsen vil vi lægge mest vægt på bæredygtigheden i brugsfunktionen og mindre i nedbrydningssituationen og i tilvirkningssituationen.

Tilvirkning af byggematerialer kræver energi og andre ressourcer og eventuelt nogle stoffer, som har en miljø- eller arbejdsmiljømæssig dårlig indvirkning. Byggeriet skal laves af materialer, som søger at minimere påvirkninger på miljø og mennesker. Der kan bruges genbrugsmaterialer.

Brugen af bygningerne skal være praktisk og i sig selv opfylde den økologiske funktion. Materialerne skal være sunde, dvs. ikke udsende giftige dampe eller på andre måder give anledning til dårligt indeklima.

Nedrivning skal tænkes med i bygningerne, så der tages hensyn til, at det skal være muligt at genbruge flest muligt af bygningsmaterialerne eller at tilbageføre dem direkte til naturen. Materialerne skal ikke blandes unødigt, og det skal overvejes, om man kan erstatte et materiale,der ikke kan genbruges, med et der kan.

Vægge

Fundamentet skal bære hele bygningen og sikre mod sætninger af dele af bygningen; det eneste materiale til tunge mure er stadig beton afsluttet med et par lag letbetonsten (leca).

Ydervægge skal dels bære resten af bygningen, dels holde på varmen inde i huset. Man kan anvende stampet jord, pressede jordsten, nye mursten, genbrugsmursten, kampesten, træbrædder og træ med gipsplader. Ved valget skal der tages hensyn til fremstillingspris, fremstillingsenergiforbrug, varmefylde og varmeledningsevne (isoleringsevne). Fremstillingsenergien er for en traditionel murstensvæg ca. 350 kWh/m2, for en stampet jordvæg 45 kWh/m2, for en væg af pressede jordsten 100 kWh/m2, og for en let væg af træ og gips også 100 kWh/m2. Varmeledningsevnen for disse fire typer er alle af samme størrelsesorden, så umiddelbart skulle man vælge at bygge i stampet jord. Disse mure er dog nødt til at være meget tykke (75 cm), hvorfor pressede jordsten (50 cm) og træ/gips (42 cm) er at foretrække idet det giver større muligheder i arkitekturen.

Væggene bør derfor laves af pressede jordsten i den nederste etage, idet det også er der der skal være opholdsrum osv. som konstant skal være opvarmede og som derfor skal have en stor varmefylde. Muren konstrueres med en bærende lerstensvæg inderst, et lag isoleringsmateriale midterst og yderst en beklædning af gips/træ eller letklinkerblokke. De øverste vægge kan laves af træ og gips, idet det er der der skal være soverum og børneværelser som ikke behøver så stor varmefylde. Væggen konstrueres som et træskelet med gips og træ på begge sider af isoleringsmaterialet i midten.

Til dekorative formål, og steder hvor der skal være større styrke (dørhvælvinger mm.) kan anvendes genbrugsmursten, som kan købes rensede og sorterede.

Yderst beklædes husene med træ. Dette bør være af træsorter, som har 'indbygget' træbeskyttelse, fx tuja, douglasfyr, lærk eller eg.

Indervægge kan laves af enten opmurede pressede lersten eller træskelet med gipsplader afhængigt af om man ønsker bærende vægge, om man ønsker stor eller lille varmefylde eller man ønsker en flexibel væg, som senere kan rives ned og flyttes. Murede vægge kan enten fremstå 'rå' eller de kan pudses med almindeligt mørtel.

Ruder og vinduer

Ved udformning af bygningerne skal man sørge for at større vinduer er orienteret mod syd og at der kun er mindre vinduer orienteret mod nord af hensyn til indstrålingen.

Vinduer og ruder kan give store varmetab, hvorfor man her skal være omhyggelig med materialevalg. En del af varmetab sker gennem vinduesrammerne, hvorfor det er vigtigt at søge at mindske dette tab. Ved at anvende højisoleret energiglas med flere lag glas og specialgas og -belægning i mellemrummet kan opnås stor isoleringsevne. Ruderne er desværre dyre, men dette er tjent hjem i løbet af 4-5 år pga. bedre isoleringsevne.

Genbrugsglas kan kun bruges i uopvarmede rum, idet det ikke sælges som termoruder.

Tag

Tagmaterialet kan være strå, tegl, skifer, græstørv, træspåner, metal, tagpap eller eternit.

Man skal her enten vælge metal eller tagpap!?

Gulve

Gulvene skal udføres i træ eller som klinker. Det er vigtigt at gulvene i stueetagen er lavet som en lufttæt konstruktion ned mod den underliggende jord, idet man derved undgår indsivning af den giftige radongas fra undergrunden.

Ved materialevalget til gulve skal man også være opmærksom på, at der måske skal være gulvvarme i dele af huset.

Isolering

Kan udføres i Rockwool, Glasuld eller imprægneret papirgranulat. De to første udmærker sig ved en høj fremstillingsenergi. Man bør derfor anvende papirgranulat, undtagen på steder hvor det ikke kan anvendes (under gulve, ved sokler).

Installationer, rør mm.

I bebyggelsen skal der være en del rør og installationer. Disse er ofte af materialer, som dels er meget holdbare, dels er dyre at fremstille rent energimæssigt. Man bør ved detailprojekteringen sørge for at der bliver taget hensyn til dette, og at man fx vurderer om plastikrør er bedre at anvende end metalrør, ligesom man skal sørge for at undgå PVC-rør.

Elledninger bør ligeledes være af de blyfri typer uden PVC-kappe.

Vedligeholdelse/beskyttelse af overflader

Til overfladebehandling bør anvendes naturlige og ikke-giftige produkter. Man kan anvende linolie, naturmaling, kalk eller 'øllebrød' til beskyttelse af træ og andre materialer mod solens stråler og nedbrydende organismer.

Arealfordeling.

Samlet areal ca. 4 ha, svarende til 40.000 m2. Evt. Lidt mere.

Bogrupper: 4 bogrupper á ca. 7.500 m2. I alt ca. 30.000 m2

Erhverv: Omkring 5 grunde á 500 m2, I alt ca. 2.500 m2

Genbrug, kompost, affald: I alt ca. 750 m2

Demohus, infocenter,butik,cafe: I alt ca. 1.250 m2

Rodzone: I alt ca. 1.500 m2

P-plads: I alt ca. 1.000 m2

Forsamlinshus,park, boldbane: I alt ca. 3.500 m2

Veje og stier: I alt ca. 2.000 m2

Ejerformer.

P.t. roder det lidt med dette afsnit. Vi har besluttet at der skal være 4 boliggrupper med ca. 20 boliger i hver, samt et fælleshus. Det der roder er hvilken måde de enkelte gruppr arrangeres på. Det står fast at der bliver en ejerboliggruppe på 20 boliger, det ligger også fast at der bliver en ejerboliggruppe, højest sandsynlig med et boligselskab som deltager. De to sidste kan så enten blive almentnyttige, pensionskasse financieret, andelsboliger eller ejerboliger, det skal vi lige have fundet ud af meget snart.

Selvbyg, medbyg og en sammenhængende bebyggelse.

Sammenhæng og afveksling

Vi ønsker en bebyggelse , hvor der er sammenhæng i byggestilen og hvor der fremstår et hamonisk helhedsindtryk. Samtidig ønsker vi afveksling, individuelle særpræg og liv. Til at sikre disse lidt modstridende ønsker, pålægger vi arkitekten, i samarbejde med arkitektgruppen, at sørge for at begge dele bliver opfyldt.

Selvbyg og medbyg

Vi ønsker at samtlige boliger fastgøres indenfor en fastsat tidsramme. For det første ønsker vi ikke at bo på en evig byggeplads, og for det andet ønsker vi ikke at belaste de første indflyttere med ekstraordinære fællesudgifter.

Derfor:

Selvbyg/medbyg er tilladt, men tegninger og materialevalg skal godkendes og evy. Justeres i samarbejde med den ansvarlige arkitekt. Byggeriet skal hvad angår ydermure og tag være færdigt sammen med det øvrige byggeri ( inden for ca. 1 år). Fælllesudgifter startes opkrævet for samtlige husstande en bestemt dato uanset om indflytning har fundet sted. Hvis byggeriet ikke er færdigt som aftalt kan bestyrelsen vælge at bestille håndværkere, til for selvbyggerens regning at færdiggøre ydermure og tag.

Økonomi og financiering

Vi har først lige taget hul på dette emne, men har indledt forhandlinger med forskellige pengeinstitutter, der umiddelbart synes interesserede.

Forventninger til samarbejdet med et arkitektfirma.

Vi forventer at foreningen gennem et passende antal repræsentanter kan følge udviklingen af tegningerne og at vi på strategiske vigtige tidspunkter bliver præsenteret for nogle valgmuligheder og iøvrigt for lov at påvirke processen. Samtidig har vi heller ikke tænkt os at bruge årevis på at få lavet disse tegninger, hvorfor vi også forventer et effektivt og seriøst arbejde, uden for meget slinger og spørgen frem og tilbage, efter at rammerne for opgaven er stukket ud.

Handlingsplan for udfærdigelse af arkitekttegning.

28.05 -96 Udkast til et oplæg.

11.06 -96 Høring; Kommentarer og diskussion.

06.08 -96 Oplæg godkendt.

Aug.- Sep. Kontakt med et antal arkitekter.

Sep. -96 Præsentationsaftner med forskellige arkitekter.

01.10 -96 Debat om fremtidige arkitekt firma.

15.10 -96 Valg af arkitekt firma.

26.11 -96 Præsentation af skitseforslag, til høring i foreningen, boligselskab og andre relevante.

10.12 -96 Vedtagelse af skitseforslag, med kommentarer og rettelser.

18.02 -97 Midtvejs præsentation af detailprojekteringen.

25.03 -97 Præsentation af de færdige tegninger.

01.04 -97 Vedtagelse af de endelige tegninger med evt. justeringer.

05.04 -97 Første spadestik.

Okt. -97 Første indflytning.

April -98 Byggeriet grundlæggende færdigt.

Undervejs skal der naturligvis ske en hel masse andre ting. Der skal evt. Involveres en ingeniør og en landskabsarkitekt. Vi forestiller os at vores arkitektgruppe samarbejder tæt med arkitektfirmaet, boligselskabet, pensionskassen, og dem der selv vil designe deres bolig, i hele projekteringsfasen.

I øvrigt må ovenstående tidsplan tages med det forbehold , at det måske ikke er muligt at få et arkitektfirma til at arbejde så hurtigt.

Det er også nu vi endeligt skal afgøre om vi skal udskrive en arkitekt konkurrence.

??