Referat fra koordinationsmøde d. 3/9-96

Til stede: Jørn Erik Nielsen, Jette Hagensen, Lars Mygind, Anne Jakobsen, Bente Kristine Hansen, Vivian Tonsgaard, Jesper Rasmussen og Lars Levin-Jensen (referent).

1. Runde

Lars L-J: Refererede fra bestyrelsens møde onsdag d. 28/8-96. Følgende var blevet diskuteret:
1) Der havde lige været møde mellem arkitekterne Thure Nielsen og Rubow og kernearkitektgruppen. Det tyder på, at der kan blive et udmærket samarbejde. I forb. med kommunekontakten aftaltes det, at der snarest skal afklares hvordan vi skal placeres på grunden ved trekroner, og der har siden været et møde på grunden med arkitekternen.
2) Struktur på bogrupperne. Der blev besluttet følgende: Der er ikke flere forskellige ejerformer inden for en bogruppe. Vi har en seniorbogruppe, og den er almennyttige boliger. Der er en ungdomsboliggruppe, hvis kommunen eller boligselskabet vil. Derudover blev antallet og størrelser af boliger fastsat (se den nye projektbeskrivelse).
3) Tegningsprocedure. Bestyrelsen diskuterede hvordan forløbet om fordelingen af boliger til medlemmer og ikke medlemmer skal forløbe. Der bliver to faser, først medlemmer efter medlemsnummer i foreningen, derefter andre i den rækkefølge de melder sig.
4) Bestyrelsen gennemgik og besluttede indholdet og formuleringerne i en ny projektbeskrivelse. Denne udsendes med dette referat.
5) Bente Kristine fortalte fra mødet i Hvalsø, som bl.a. Britt havde indkaldt til. Der havde været 14 deltagere, hvoraf fem ville være aktive. Bestyrelsen besluttede, at man vil støtte Hvalsø-projektet, men at man i første omgang koncentrerer sig om Trekroner. Efter december 1996 overgår foreningens pengeaktiver til Hvalsøgruppen.
6) Bestyrelsen diskuterede om der skulle udsendes specielt spørgeskema for at lodde interessen for seniorgruppen. I første omgang var dette skrinlagt.
7) Bestyrelsen diskuterede præferencer i forhold til hvilken konstellation af forretningsførere der var bedst.
8) Der planlægges informationsmøde i Roskilde torsdag d. 26/9. Der planlægges ligeledes møde om ejerformerne (hvad er bedst, ejer eller andel?) torsdag d. 3/10. Begge møder afholdes i Kulturhuset i Rosenhavestræde i Roskilde, kl. 19.30
9) Bestyrelsen diskuterede hvad gården skulle anvendes til. Skal der være privatbolig i stuehuset? Man besluttede at høre arkitekterne og de økonomiske rådgivere for at få en vurdering af mulighederne.

Lars M: Vil gerne bruge lidt tid på at undersøge fonde, der vil støtte erhverv i økobofællesskaber. Der efterlyses i den forbindelse erhvervsdrivende, som vil drive kontor, m.v. i bebyggelsen, henvendelse til Lars Mygind 3131 7595. Lars M er stadig kontakt for fondssøgegruppen, så hvis nogen vil lave noget om det kan de snakke med Lars.

Jørn Erik: - Tager kontakt til Astma-Allergiforbundet for at høre om de vil gå i samarbejde om nogle af boligerne.
- Gjorde opmærksom på Informationsmødet og Ejerformsmødet i Roskilde hhv. d. 26/9 og 3/10.
- Havde besked fra Ann der sagde, at det var frustrerende at prøve at samarbejde med Kuben så længe der ikke er en aftale med dem. De holder sig tilbage indtil aftalen er på plads.

Bente Kristine: - Har taget billeder rundt om Munkesøgård, så vi kan vise dem frem på Informationsmøder mm.
- Besøgte Munmesøgård i søndags med nogle fra Seniorgruppen.
- Ønsker kontakt til folk interesseret i seniorboligerne. Disse bedes tage kontakt til Bente Kristine på tlf. 3110 8989.
- Gjorde opmærksom på forskellige foredrag om grønne tiltag.

Jette: - Informerede om mødet med arkitekterne på marken. Thure Nielsen & Rubow havde haft møde med Egen Vinding & Datter, og de ville gerne samarbejde. Flemming Abrahamssons stilling i dette er uklart.
Arkitekterne var, efter at have set gården og stedet, meget enige om, at gården skulle være centrum i bebyggelsen med fælleshus mm. Der udestår afklaring om financiering af køb af gård mm., specielt om der skal sættes plads af til erhverv og lignende. Prisen på gården skal findes. Måske skulle man overveje at sætte gården i stand som fælles projekt blandt beboerne.
Her stoppede orienteringen fra Jettes side og det hele udviklede sig ti en diskussion af landbrug og hvilken prioritering og placering dette skulle have.

Vivian: Vil gerne være med i arkitekturgruppen.

2. Forretningsførere

Jesper orienterede om den aktuelle status. Kuben mødes med Andelsboligselskabet af 1899 d. 4/9-96. Derefter vil det stå mere klart hvad deres holdning til samarbejde er. Derefter skal der tages en beslutning og så skal der forhandles pris for deres ydelse. Jesper har snakket med Advokat Roepsdorff om dette, og de har aftalt at Roepsdorff inddrages.

Der blev lagt en slagplan der betyder, at der inden d. 12/9 skal ligge en aftale med forretningsførerne. Jesper Rasmussen, Ann Rohde Andersen og Lars Levin-Jensen får delvist mandat til at føre forhandlinger. Resten af bestyrelsen skal høres.

3. Information/PR

Her skulle man have diskuteret Ibens oplæg, men da hun ikke var til stede besluttede man at udsætte dette til næste gang. Følgende blev dog fastlagt:

- Jesper snakker med journalist på Dagbladet i Roskilde torsdag med henblik på større artikel. Der satses på lidt reklame i forbindelse med informationsmødet i Roskilde.

- Iben skal sætte flere annoncer i Politiken før informationsmødet d. 18/9. Jette snakker med Iben.

- Jette sætter annonce i Økologisk Jordbrugs blad.

- Andre der for mindre beløb kan lave PR i lokalblade mm. opfordres til dette idet de vil få dækket mindre beløb fra foreningen (<150kr). Større beløb skal afklares med bestyrelsen.

4. EVT

Jette skriver til kommunen, at vi vil bygge rundt om gården. Minder om, at der skal søges kvoter til det støttede byggeri.

Jette tager en af dagene ud på grunden sammen med en jordbundsgeolog og undersøger jordens beskaffenhed med henblik på at lave jordsten lokalt.

HUSK:

Næste koordinationsmøder: Hver anden tirsdag: 17/9, 1/10, 15/10, 29/10. Sted: Baggesensgade 22, st. kl. 19.00

Informationsmøder:

18/9. Sted: Baggesensgade 22, st. kl. 19.00. Ring til Lullo (42 36 63 73) eller Iben (32 51 32 88).

26/9: Sted: Kulturhuset i Rosenhavestræde i Roskilde, kl. 19.30, Ring til Jørn Erik (4675 6045) eller Jette (4675 6778)

Aktivitetsmøde: 9/9 kl 19.30 også i Baggesensgade 22.

Ejerformermøde: 3/10 Sted: Kulturhuset i Rosenhavestræde i Roskilde, kl. 19.30, Ring til Jørn Erik (4675 6045) eller Jette (4675 6778)