Referat fra koordinationsmøde d. 10/12-96

Til stede: Jette Hagensen, Jesper Rasmussen, Lisbeth Norup, Olaf Dejgaard, Jørn Erik Nielsen, Inger Foldager, Anne Jacobsen, Hans A.M. Joensen, Aage Andersen og Lars Levin-Jensen (referent).

1) Runde

Jette: - Der har været møde med teknikerne i Roskilde Kommune og arkitekterne om bl.a. spildevandsrensning.
- Parkforvaltningen i Roskilde er begyndt at røre på sig om udenomsarealerne. Vores landskabsarkitekt Charlotte Skibsted skal nok allerede nu inddrages.
- Jette har forfattet et brev til kommunen som debatindlæg om trekronerplanen.

Jesper: Der var et godt møde i lejer-/ungdoms-bogruppen. Kun tre boliger ud af 23 var ikke repræsenteret. Ventelisterne var ikke med, men på den anden side heller ikke holdt uden for. Indtil videre er det kun dem med bolig der bliver direkte inviteret.

Hans: - Med for at opleve koordineringsgruppen.
- Arbejder med oplæg om demokrati-processerne. Skal først diskuteres i seniorgruppen. Regner med at det kommer videre ud senere. Jette sagde, at det er meget relevant for juragruppen at have på plads i starten af januar.

Lars: - Har bl.a. fået materiale fra LØS' seneste bestyrelsesmøde, og fortalte lidt om hvad de gik og diskuterede.
- Foreningen har nu 269 medlemmer. Lejer-, senior- og andelsbogrupperne er fyldt op. Ungdomsbogruppen har kun et par medlemmer, men de skal nok komme. Værre er det at der mangler 6-7 ejere for at få fyldt op. Kontakt venligst Lars, hvis man er interesseret.

2) Mødereferater

Arkitektur- og teknikgruppen:
* Der har været indledende diskussioner om køleskabe og komfurer. Kenneth Karlsson er kontakt til køkkengruppen.
* Prøvehus: Arkitekterne vejledte os til at adskille tankerne om prøvehus og demohus fra hinanden. De mente desuden at det ikke var nødvendigt at bygge et helt prøvehus, men blot fx en mur etc.
* Arkitekterne er kommet med det første oplæg om bygningslayout:
- Forholdsvist lige bygninger med knaster til vindfang og udestuer mm.
- Indvendige trapper for alle (også 1-plansboliger)
- Kælder til toiletkompostbeholder med adgang fra gulv i vindfang ved indgangen
* Arkitekterne laver lille ekskursion nu på torsdag for at se nogle af deres tidligere byggerier
* Komposteringsgruppen arbejder. Emnet kommer op på næste ark. og tekn. møde
* Adgangsvejen til alle boliger sker "inde fra" midten af halvcirklen af boliger, dvs. nogle gange er indgangen og dermed toiltettet mod syd/vest. Dermed tages areal fra placering af stue mod syd/vest. Gruppen anbefaler, at man alligevel forsøger at placere stuerne mod syd/vest. Det tages op med arkitekterne på ekskursionen.
* Der holdes informationsmøder om arkitekturen og materialevalg mm. i januar så folk kan blive informeret inden tegningsfasen indledes for alvor.
* Træsorter har været diskuteret. Man blev enige om, at det var bedst at satse på lokale sorter frem for mere holdbare sorter, som måske skal importeres fra amerika.
* Placering af vaskemaskiner skal diskuteres på næste møde igen. Kenneth er også her kontaktpers.
* Vi har kort diskuteret muligheden af at være med i et forsøgsprojekt med Stirlingmotorer til opvarmning og elfremstilling.

Generelt kan man sige, at der tages store beslutninger på Arkitektur- og Teknikgruppens møder. Folk der vil have indflydelse på valg af udformning og materialer bør melde sig nu. Ønsker man referat tilsendt for at kunne holde sig tæt orienteret kan man henvende sig til Lars Levin-Jensen. Næste møde er Torsdag d. 19/12 kl. 18.00 i Baggesensgade 22.

Jura- og Økonomigruppen: På internt møde i Roskilde i søndags snakkede man om:
* Tidsplanen, idet der forelå ny information (se pkt. senere i dette referat)
* Boligselskab. Skal det være AB99, KAB eller et vi selv opretter? Der bliver arbejdet videre med sagen. Personsagen mellem os og AB99 er ikke problem længere. Der ventes nu på svar fra AB99, som skal behandle det internt d. 19/12. De har fået brev fra os.

Kommuneforhandlergruppen:
* Der har været møde med kommunen om tidsplanen og deres forbehold.
* Landbrugsbygningen har vi sagt skal ligge på jord som skal forpagtes af Kommunen. Det skal overvejes at placere bygningen på det købte jord, altså tættere ved boligerne.
* Der arbejdes videre med tilladelserne på andre møder med kommunen.
* Der skal samtidig med tilbudet til Kommunen laves option på køb af jord syd for Munkesøgård, så vi kan få placeret Senior- og Ungdomsbogrupperne hvis Regionsplanen går os imod. Kommunen støtter dette.
* Der har været møde med RUC's Rektor om køb af gården. Der skal evt. laves mageskifte med anden gård. Dette arbejde er nu speedet op.

3) Lejlighedsstørrelser i det almentnyttige byggeri

Olaf har samlet lovtekster og information om dette, som bl.a. skal blotlægge om der er en sammenhæng mellem areal og personer i boligen.

Arealer: Maksimalt 95 m2 i gennemsnit for alle boligerne. Maksimalt 110 m2 for den enkelte bolig. Hertil kan lægges 3-6% til fællesarealer.

Der er ikke nogen sammenhæng mellem arealer og antallet af personer, ud over at der er noget med fortrinsret til boliger for husstande med børn. Dette udgør nok ikke noget problem for os. Derudover er der muligheder for boligorganisationen til at lave fortrinsret for specielle grupper af mennesker.

Der er strammere krav til boligstøtte. Henvendelse om dette til kontaktpersonen for bogruppen.

4) Tidsplaner

Tidsplanen blev gennemgået og revideret på Jura- og Økonomigruppens møde i søndags. Hovedpunkterne er:

* 15/1: Arkitekterne har prospekt og økonomioverslag færdig
* 28/1: Stiftende generalforsamling for den overordnede forening. Godkendelse af prospekt og vedtægter.
* 1/2: Detailprojektering starter
* 11/2: Stiftende generalforsamlinger for underordnede foreninger (lejer, senior, ungdoms, andel og ejer)
* 17/2-7/3: Tegningsperioden, hvor bogrupperne tegner sig efter hinanden i rækkefølgen: lejer, andel og ejer.
* 14/6: Byggestart første bogruppe, derefter 1-1½ måned mellem byggestart for de efterfølgende bogrupper.

Tidsplanen revideres i januar.

Der var diskussion om det fornuftige i den forcerede tidsplan. Der var dog enighed om at holde fast og at knokle det fornødne for at holde planen.

Det er vigtigt at folk allerede nu angagerer sig. Det hele hænger på ganske få personer, og jo flere der går aktivt ind jo bedre chance for at arbejdet bliver lavet til tiden.

Opfordringen bedes taget med på bogruppemøderne. Arbejdet med at få aftale med boligselskabet og kommunen bør afklares før det skal gå stærkt i januar. Det er meget presset i januar. Der skal inddrages flere aktive!

Kommunen havde en del kommentarer til oplægget, dog ikke af direkte opsættende karakter i forhold til det ovenstående. De enkelte ting blev diskuteret, så Jette kan gå videre med sagerne.

5) P-pladser

Kommunen har nævnt, at der bør være mindst een parkeringsplads pr. bolig! Indtil videre har vi kun regnet med 40 ialt.
Man besluttede at satse på at lave 40 P-pladser og sætte plads af til endnu 40. Argumentet er, at vi jo er økologisk bevidste, og at senior- og ungdomsgruppen ikke har økonomi til at have bil.

6) Eventuelt

På næste møde diskuteres oplæg fra Jørn Erik og Jesper om lerstensproduktion.

HUSK:

Næste koordinationsmøder: Hver anden tirsdag: 14/1. Sted: Baggesensgade 22, st. kl. 19.00

Arkitektur- og teknikgruppemøde: Torsdag d. 19/12 kl. 18.00 i Baggesensgade.

Socialt arrangement for alle bogrupperne: Weekenden d. 3-4-5. januar 1997 i hytte ved Ebeltoft
Alle kommende indflyttere med familie og børn er velkomne. Indbydelse kommer senere!

Generalforsamlinger: Overordnet forening: 28/1
Underordnede foreninger: 11/2

God Jul!