I det smukt kuperede terræn ligger vores bofællesskab,
der er inddelt i små enklaver (’bogrupper’) med
hver deres fælleshus: seniorerne, ungdommen, ejerne, familielejerne
og andelshaverne. De fem bogrupper ligger i hver sin hestesko med
åbningen mod den smukke gamle Munkesøgård og
de valgte materialer falder naturligt ind i den omkringliggende
natur.
Vi er omkring 75 børn og 160 voksne fordelt i 100 boliger
og er dermed Danmarks største bofællesskab.
Forud for virkeliggørelsen af Bofællesskabet Munksøgård
i år 2000 har der ikke manglet hverken ideer eller engagement.
Vi har haft ønske om at gennemføre mange forskellige
tiltag på én gang.
Det skulle være et bofællesskab med fælleshuse,
ejerformer skulle blandes, der skulle laves alternative løsninger
indenfor både vand, energi og byggeteknik og opnåelsen
af størst mulig egenhåndtering har haft afgørende
betydning. Historien om tilblivelsen af bofællesskabet kan
du læse mere om her.
|
|
Vi har fået skabt os et sted, som vi er glade for og meget
stolte af. Vi har fået bekræftet og bevist at
"visioner uden handling er blot en drøm.
Handling uden visioner får bare tiden til at gå.
Visioner sammen med handling kan ændre verden."
Vi er derfor også stolte af her at kunne fortælle lidt
mere om Munksøgård…
Vores lille samfund består af tre dimensioner:
- fællesskab og demokrati
- økologi og bæredygtighed samt
- samhørighed
|